Identitet

Rørende historier om at være transkønnet

Af Louise Haack 9. december 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der har været meget fokus på transseksualitet i år 2015 – også på viunge.dk. Læs de mest rørende artikler om emnet lige her.

Vi har både skrevet om, hvad det egentlig vil sige at være transkønnet, vi har skrevet om Bruce Jenner, der blev til Caitlyn Jenner, og vi har skrevet om et modelbureau, som er eksklusivt for transkønnede modeller.

Vi har skrevet rigtig meget om transseksualitet på viunge.dk i år, og vi har samlet nogle af vores artikler om emnet lige her, så du kan læse dem igen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Her kan du læse 7 artikler om at være transkønnet:

Transkønnet teen føler sig misbrugt

Ryan Cassata fortalte, at han var blevet kontaktet af casterne bag ”American Idol”, som ville have ham med i programmet. Både fordi han er god til at lave musik, men mest fordi han er transkønnet, og det fik ham til at føle sig misbrugt.

Transkønnet teen beordret til at fjerne makeup

Chase Culpepper blev bedt om at fjerne sin makeup, da hun skulle have taget billede til sit ID, fordi hun ikke ”måtte bære forklædning” og skulle se ud ”som en dreng ser ud”.

Transkønnet teenager efterlader rørende afskedsbrev

Leelah Alcorn tog den 28. december 2014 sit eget liv, og hun fortalte i et afskedsbrev, hvorfor forældrene også var skyld i den forfærdelige beslutning.

Unikke teens hylder dem selv

11 seje teenagers var med til at sætte fokus på, hvor svært det er at være ung og transkønnet med en sej video.

Nyt, banebrydende modelbureau

Det helt nye modelbureau er eksklusivt for transkønnede modeller, som ellers har svært ved at slå igennem i modebranchen på trods af, at de er supersmukke.

Familiens reaktion på Bruce Jenners kønsskifte

Mange medier skrev om det, da Bruce Jenner offentliggjorde, at han var transkønnet, og det var hårdt for hele Jenner-familien.

“Et brev til pigen jeg engang var” hedder brevet, som Ethan Smith har skrevet til den pige, han var, inden han fulgte sit hjerte og blev den dreng, han i virkeligheden følte sig som. Og det er vildt rørende!

Vi synes, det er supersejt, når man tør stå ved den, man er – uanset om man er transkønnet eller ej, og vi elsker at være med til at sætte fokus på emnet.

Du kan også læse, hvad det vil sige at være transkønnet i det her galleri:

Hvadbetyderdetatværetranskønnet?

Køn?Når man identificerer sig selv som transkønnet, er det fordi, at ens kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, der er synligt for omverdenen. Det er meget forskelligt, hvordan en transperson føler sig. Nogle føler sig som en mand eller en kvinde, mens andre identificerer sig med andre kønsvarianter som genderqueer, kønsneutral, bi-kønnet eller pan-kønnet. Det enkelte individ har altså frihed til at vælge sin egen kønsopfattelse.
Seksualitet?Når man snakker om transkønnethed, så handler det om kønsidentitet og ikke seksualitet, som mange fejlagtigt tror. Transpersoner kan lige som alle andre være heteroseksuelle, biseksuelle, homoseksuelle og så videre – seksualiteten har dog intet at gøre med at være transkønnet. Det er en helt anden snak.
Alder?Det er forskelligt fra person til person, hvornår man finder ud af, at man er transkønnet. Nogle ved det allerede som børn, og andre finder først ud af det efter et langt liv, hvor deres kønsfølelse måske har forvirret dem.
Han eller hun?Det er supervigtigt, at man overvejer, hvordan man omtaler en transkønnet. Hvis personen føler sig som en kvinde, så skal du selvfølgelig sige ”hun”, selv om du ved, at hun er født med en krop som en mand. Det handler om respekt for den enkelte persons valg.
Kønsskifte?Nogle vælger at få foretaget et fuldt kønsskifte, hvor kroppens kønsorganer ændres med en operation. Sideløbende kan man tage hormoner og få behandlinger, der eksempelvis sætter gang i skægvækst eller giver en lysere stemme. Der er også transkønnede, der ikke ønsker at ændre på deres krop og udseende, men blot ønsker at leve som det køn, de identificerer sig selv som. Man kan også få lavet et juridisk kønsskifte, som betyder, at man blandt andet bliver omregistreret i folkeregisteret, så personnummeret ændres, og man kan få et navn, der passer til ens identitet.
Arveligt?Det er ikke arveligt betinget at være transkønnet, og det er heller ikke noget, man bliver på grund af en bestemt opvækst.