Identitet

Sådan gør du sure pligter sjovere

Af Susie Pedersen 14. august 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Arg, hader du også, når din mor beder dig om at hjælpe med rengøringen? Se her, hvordan du meget nemmere kommer igennem det sure arbejde.

Vi indrømmer det blankt: Sure pligter er bare ikke det fedeste! Men når det er sagt, så har vi alle pligter - ellers kommer det - for det er en del af at blive voksen. Og hvorfor så ikke få det bedste ud af pligterne i stedet for at lave en scene foran din mor og være sur?

Læs også: Få tid til det sjove

I galleriet herunder kan du se, hvordan du gør pligterne en anelse sjovere.

Sådangørdusurepligtersjovere

Støvsugning er det rene motion! Når du farer rundt i huset eller lejligheden og suger alt snavset væk, så bevæger du dig helt automatisk, og jo mere grundig du er med at komme ind under sofaen og flytte stolene, jo mere motion får du ud af det. (Smart! Der sparede du lige dig selv for en løbetur!)
Foto: Shutterstock
Oprydningen er typisk på dit eget værelse, ikke? Forestil dig, hvor skønt det bliver, når der er helt ryddet op. Måske finder du noget, du troede, du ikke længere havde, eller måske får du overraskende nok mere overskud til lektierne, når du ikke længere bliver forstyrret af rod. Du kan også forberede den lækreste snack, som står klar, til du er færdig. Så har du også en belønning til dig selv, når det er overstået, og der er endda helt ryddet omkring dig, så du kan spise den på værelset.
Foto: Shutterstock
Konkurrence er noget, der kan få tempoet op hos de fleste. Hvis du alligevel står midt i en opvask, så prøv at konkurrer lidt med dig selv. Måske kan du tage tid på, hvor lang tid det tager at tømme opvaskeren – og så slå din egen tid. Eller spørge din mor, om hun vil tørre af, for så kan I konkurrere om, hvem der er hurtigst. Hvis det rene service hober sig op, så er du helt sikkert hurtigere til at vaske, end din mor er til at tørre.
Foto: Shutterstock
Aaah, du er vildt heldig, hvis du får lov til at pudse vinduer fremfor noget arbejde indenfor, hvis du bor i hus. Især om sommeren! Tænk på, at du får sol, mens du arbejder, og solen giver dig D-vitamin, så det er nærmest som at drikke en smoothie springfyldt med vitaminer. (Okay, det var lidt langt ude på landet … men det er jo ret dejligt at være uden for )
Foto: Shutterstock
Tænk på, hvor glad din mor bliver for at få hjælp til rengøringen. Hun synes jo heller ikke, det er det fedeste i verden, men hun ved bare, at det skal gøres. Når man gør opgaven til noget positivt, bliver den meget nemmere at løse. Sådan er vi mennesker bare indrettet, så prøv at fokuser på, at du aflaster din mor ved at hjælpe, og at det garanteret gør hende glad.
Foto: Shutterstock
Sæt noget megahøjt musik på, og giv den gas! En gulvsvupper fungerer fremragende som mikrofon, så bare på med yndlingssangen, og så er gulvet vasket på nul komma fem.
Foto: Shutterstock
Hvis din familie har en have, er du sikkert blevet sat til at fjerne ukrudt en gang eller to. Tag et par øretelefoner på, og hør en god lydbog eller nogle sjove pod casts, mens du laver havearbejdet. Tiden flyver af sted, hvis du har noget godt i ørerne.
Foto: Shutterstock

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.