Som teenager følte Nina sig holdt udenfor. Nu har hun skrevet den guide, hun selv manglede
Nina var ofte fortvivlet, da hun gik i folkeskole. Derfor har hun skrevet en guide, som hun håber, kan hjælpe andre teenagere.
I skolen lærer man tyske gloser, brøkregning og geografi. Man får bøger, undervisning og opgaver så man kan dygtiggøre sig i fagene. Men alt det, der ligger rundt om, ind imellem og bagefter – altså alt det sociale – findes der ingen undervisning i. Det skal man selv lære.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Learning by doing.
Og ja, der er helt sikkert erfaringer du selv skal gøre dig, for at blive klogere på livet. Men du er ikke den første, der går i folkeskole, så hvorfor ikke lære lidt af andres erfaringer?
Det er i hvert fald Ninas mission. En mission possible, for Nina bruger sine egne erfaringer til at hjælpe dem som går i folkeskole lige nu.
I bogen "How to teen" har Nina på ærlig, rå og usødet vis skrevet en guide til teenagere.
– Der er brug for mere guidance i folkeskolen. Det følte jeg selv, da jeg gik i folkeskole. Der er mange tips i bogen, jeg ville ønske, jeg havde vidst, fortæller Nina.
Jagtede popularitet
Bogen udspringer at Ninas egen fortvivlelse, da hun var teenager i folkeskolen.
Nina følte ikke altid, at hun passede ind. Og den følelse tacklede hun ved at forsøge at blive mere populær.
– Jeg smed skrald ud for den populære pige i klassen og forstod ikke, hvorfor hun ikke kunne lide mig mere, fortæller Nina.
Hun forstod først hvorfor, da hun gik ud af folkeskolen.
– Man vil jo gerne imponere den der er øverst i fødekæden. Men selv om du tror, du kommer højere op i hierarkiet, degraderer du i virkeligheden dig selv, forklarer Nina.
Folkeskolen er en fase
En af de ting, Nina ville ønske, hun havde vidst, er at folkeskolen er en fase.
– Der var meget, jeg ikke vidste, jeg ikke vidste, forklarer Nina.
– Jeg var ret forvirret og forstod ikke, hvorfor jeg blev holdt udenfor. Jeg blev ikke mobbet, men jeg blev heller ikke inkluderet. Dét ville jeg ønske havde vidst, bare var en fase, fortsætter hun.
Hun ved godt, det kan være svært at se, når man står midt i orkanens øje, men hun håber, det kan tænde et håb for dem, som heller ikke føler, de passer ind.
– Det lyder måske som noget, dine forældre siger. Men det er en fase, har jeg lært. Der vil komme en masse godt efter det. Det kan være efterskole, gymnasium og meget andet, hvor man møder nye mennesker, forklarer hun.
Flere former for popularitet
Det kan være både positivt og negativt at være populær, mener Nina. Der er nemlig mange forskellige måder at være populær på.
– Jeg har altid følt, det var meget vigtigt at være populær. Og at der kun var én rigtig måde at være populær på, fortæller hun.
Det ved hun i dag, ikke er sandt.
– Der er jo selvfølgelig den berygtede type, som skubber andre ned for at komme op og blive mere populær. Men der er også den, som opbygger god energi og gerne vil være venner med alle, og så på den måde bliver populær. Det er jo klart den fedeste måde at være populær på. Hellere være populær fordi man har god energi, fortæller Nina.
Nina Lynggaard Jørgensen
- Forfatter til "Den lille håndbog om håndtering af vanskelige forældre" (2019) og "How To Teen" (2023)
- 20 år gammel
- Arbejder i en ungdomsklub
Så i stedet for at smide skraldet ud for den populære i klassen, kan det betale sig at være en god ven, være rummelig og generelt sprede god energi, mener Nina, men pointerer, at man altså ikke skal stræbe efter at blive populær.
– Det kan være svært at blive en del af 'flokken', hvis ikke man passer ind under de popularitetskrav, der kan være i en specifik klasse. Men heldigvis kan man jo finde sin egen flok og føle sig populær i den – på den gode måde, forklarer Nina.
Sociale medier
Sociale medier er kommet for at blive. Men da dine forældre var unge, skulle de sikkert ringe til hinandens fastnettelefoner i stedet for at skrive en besked i Snapchat, når de skulle lave aftaler. Derfor kan være svært for dine forældre at forstå sociale medier. Det eksisterede simpelthen ikke, da de selv var teenagere.
– Forældre kan give mange gode råd, men der er også mange ting, som de ikke kan hjælpe med. Der var ikke sociale medier, da min mor gik i skole, så hun kunne ikke sætte sig ind i det og give mig råd omkring det.
Og derfor er der heller ikke nogen af de voksne, som helt forstår, hvad sociale medier betyder for dig, som er teenager i dag.
Sociale medier kan både vedligeholde og skabe nye fællesskaber, men nogle gange, kan sociale medier gøre det modsatte. Man kan få fomo, føle man ser "forkert" ud, eller have en forestilling om, at alle andre har et federe liv en dig (spoiler: det har de garanteret ikke!)
Og det oplevede Nina selv, da hun i en kort stund havde TikTok.
– Man bliver fanget. Jeg blev suget ind i TikTok og kunne mærke, at jeg fik det mentalt værre. Jeg fik et tankemønster, som jeg ikke brød mig om og som jeg ikke har haft før. Det blev jeg forskrækket over.
Det fik hende til at standse op og tænke over, hvad TikTok gjorde ved hende.
– Jeg begyndte at have meget fokus på, hvordan jeg så ud og sådan noget, Da jeg så slettede app'en, kom jeg tilbage til mit normale mig. Det var blevet usundt for mig, og det var skræmmende, fortæller hun.
Men det er ikke altid nemt at se, hvordan sociale medier påvirker os, når man er vokset op med dem, mener Nina. Og derfor synes hun også det er vigtigt med flere råd omkring sociale medier – råd, som ikke kommer fra forældrene.
Ninas skærmråd
Hvis du føler, sociale medier påvirker dig negativt, har Nina et par råd:
- Lav regler for dig selv gennem skærmtid. På den måde kan du bedre styre, at du ikke bruger længere tid på sociale medier end du egentlig ønsker.
- Hvis du har brug for en reel pause, så slet app'en i en periode og se, hvad det gør ved dig og dit mentale helbred.
- Snak med en du har tillid til.
Forældre og voksne springer hurtig til den konklusion, at unge bare skal lægge telefonen væk. Men det er lettere sagt end gjort, fortæller Nina:
– Alt er jo på mobilen … skema, alarmer og andre vigtige ting. Og det gør det svært at undvære den i lang tid ad gangen.
Målet med teenageårene
Nina afslutter sin bog med at fortælle, hvad hun tror, er målene med teenageårene. For ja, selv om kan være irriterende at høre, så er der faktisk en mening med galskaben.
Målene med teenageårene er blandt andet, ifølge Nina:
- Lær af dine fejl. Du må gerne begå fejl. Det er dem du lærer af.
- Lær dig selv at kende. Du er først nu i gang med at finde ud af, hvem du er og hvad du står for.
- Lær at konsekvensberegne. Tænk over, hvad dine handlinger betyder for andre mennesker.
- Skej ud. Det kan føles mindre acceptabelt at skeje sig ud, klippe håret af og gå i vildt genbrugstøj, når man er voksen.
- Prøv af. Jo mere du prøver af, jo mere lærer du og mere erfaring har du.