Vil du være model i Vi Unge?
Hver måned tager Vi Unge billeder til modeserier, beautyserier og forsider, og vi kunne megagodt tænke os at få vores søde læsere med på billederne. Derfor kan du her ansøge om at blive model i Vi Unge.
Vi er ligeglade med, hvor høj du er eller, hvor gammel du er, om du har bøjle eller alt muligt andet. Det allervigtigste er, at du har en god udstråling, og at du tør stille dig op foran kameraet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
For at blive model i Vi Unge skal du sende følgende til mailadressen model@viunge.dk:
- Et naturligt billede af dig selv, hvor du viser os dit bedste Vi Unge smil.
- Et billede i fuld figur.
- En lille video (må gerne være optaget på telefonen) på max 15 sekunder, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil være model i Vi Unge.
- Din tøjstørrelse og din skostørrelse.
- Din adresse, dit telefonnummer og dine forældres telefonnumre.
Det er vigtigt, at du har alt med i din ansøgning, ellers kan du ikke blive taget i betragtning til at blive model i Vi Unge.
Hvis du bliver valgt til at være model, får du direkte besked, og så skal vi også snakke med dine forældre og have deres tilladelse til, at du må komme med i bladet.
Vi glæder os til at høre fra dig!