Silkes jul – 18. december

Silke tager en bid af sin lunkne hamburgerryg-mad og kigger tværs henover klasselokalet, hvor Emma sidder. Hun smiler til hende, og Emma smiler hurtigt tilbage. Hvor er det dejligt, at de endelig er blevet forsonede, og hvor er det skørt, at Emma ikke turde fortælle det med Ronni.

Læs også: Læs hele Silkes Jul her

I løbet af engelsktimen skal Silke på toilettet – typisk, hun ikke nåede det i frikvarteret! Da Silke kommer forbi lærerværelset, står døren åben, og hun hører en meget vred stemme derinde fra. Silke kan ikke rigtig styre sin nysgerrighed og kigger derfor forsigtigt ind, hvor hun ser Ib sidde helt alene i en sofa med ryggen til og snakke i telefon. Han er helt oprørt og råber i røret:

- Jeg har jo sagt, at I ikke skal invitere mig til den slags! Du ved, jeg hader julen overalt i verden! Hvad er det, du ikke forstår?!

Silke er målløs. Hun vidste godt, at Ib var jule-hader, men det her er alligevel vanvittigt. Hun sukker og skal lige til at gå videre, men Ib fortsætter råberiet i telefonen:

- Nej, men du ved det! Det var jo også derfor, jeg blev nødt til at gøre en ende på den fest. Jeg holder ikke til det, jeg holder ikke til at se børnene, udbryder Ib, og vreden er lige ved at blive afløst af gråd.

Læs også: Ønsk dig verdens bedste julegave

Silke føler sig helt lammet, som hun står der i døråbningen og ser på Ib. Hørte hun rigtigt? Sagde Ib virkelig, at det var ham, der havde gjort en ende på skolens julefest? Og hvem er det, han snakker med?

Pludselig vender Ib sig om og får øje på Silke. Han ser bange ud, for det var vist slet ikke meningen, at nogen skulle høre den samtale. Silke skynder jeg væk fra døråbningen, og med skælvende ben går hun tilbage mod klasseværelset. Hun bliver nødt til at snakke med Emma og Thue hurtigst muligt.