vi unges blog

Silkes jul – 6. december

Af Redaktionen 6. december 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Silkes far opfører sig ret underligt, og det får Silke til at koble ham sammen med oversvømmelsen. Følg med i Vi Unges julekalender hver dag indtil den 24. december.

Der er fuld gang i julehyggen hjemme hos Silke. Det er 2. søndag i advent, og traditionen tro er familien samlet til konfektlavning. Silkes lillebror Lukas har chokolade i hele ansigtet, og der er spildt kokosmel på gulvet. Der er kaos, men Silke elsker det. Hun læner sig tilbage med et smil. Skolens julefest begynder at være på plads igen, hun snappede med Mads i går, og i dag er der dømt familiehygge. Endelig begynder Silke at kunne slappe af og nyde julemåneden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Ønsk dig VERDENS BEDSTE julegave

- Fik du snakket med Emmas onkel om skolefesten, Silke?, spørger hendes mor.

- Ja, og kantinen på hans arbejde lyder altså helt perfekt. Vi må pynte op, og der er en masse plads til at lave et dansegulv. Det bliver så fedt!

- Hvor er det godt at høre, skat. Du havde vist også glædet dig ekstra meget til denne her fest, ikke?

Mor blinker til Silke, som bliver en lille smule rød i hovedet. Det er altså liiidt svært at skjule sit crush fra sine forældre. Mor griner, men Silkes far ser ikke helt tilfreds ud.

- Jeg ved altså ikke helt, hvad jeg skal mene om denne her fest. For at være helt ærlig var jeg lettet, da den blev aflyst. Jeg synes, du er for ung til at gå til fest med drenge.

- Ej, far. Slap af. Jeg er altså ikke et lille barn mere.

- Men du er stadig min lille pige, og jeg er altså ikke vild med at sende dig af sted til fest endnu.

Læs også: Jul fra A til Å

Silke ruller med øjnene. Hvorfor i alverden synes hendes far ikke, at hun skal med til fest? Hun er 14 år, og kan altså godt passe på sig selv. Det er da bare for tarveligt, at han prøver at sabotere hendes chance med Mads.

Silke tænker sig om en ekstra gang. Spørgsmålet er nemlig, om far er så meget imod festen, at han kunne være den, der havde ødelagt vandrøret i gymnastiksalen.

Læs mere om