Film & serier

Det gode og det dårlige ved ”The Hunger Games: Mockingjay – del 2”

Af Marie Søndergaard 18. november 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du klar til den sidste film i ”The Hunger Games”-serien? Læs her, hvad vi synes, der er godt, og hvad der er dårligt i den nye film.

ENDELIG! Føler du også, at du har ventet i 100 år på den sidste film i ”The Hunger Games”-serien? Nu er den langt om længe i biografen, og lever den så op til forventningerne? Der er både rigtig positive, men også ret negative ting at sige om filmen – herunder får du Maries mening om ”The Hunger Games: Mockingjay – del 2”!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: "The Hunger Games"-forlystelsespark på vej

Det gode:

  • Katniss er lige så sej, som hun plejer at være. Jeg forstår godt, hvorfor man ser op til hende i Panem.
  • Der er sindssygt fede kampscener i filmen. De har forsøgt at få lidt arena-elementer med i opgøret, og det fungerer ret fint.
  • Hvis du synes, du allerede har set de klammeste ”muts” i de tidligere HG-film, så tro om igen. I ”Mockingjay – del 2” møder Katniss og hendes allierede nogle virkelig uhyggelige nogle af slagsen, og det er megafedt.
  • Alle skuespillerne spiller faktisk okay godt!
  • Hvis man ikke har læst bøgerne, får man sig virkelig nogle vilde chok og overraskelser over handlingen.

Læs også: Sjov parodi på "The Hunger Games"

Det dårlige:

  • Jeg græd ikke en eneste gang. Faktisk kommer man til at grine lidt, når det er meningen, det skal være sørgeligt, og de situationer, jeg var opløst over, da jeg læste den sidste bog, blev jeg slet ikke påvirket af i filmen.
  • Den er lang. Alt for lang. Den sidste bog skulle helt klart ikke være delt op i to film, for det resulterer i, at man nogle gange keder sig lidt over handlingen.
  • Jeg havde forventet mig lidt mere af det endelige opgør. Er det virkelig det, vi har ventet på så længe?!
  • Jeg er ikke længere forelsket i Peeta, og det er virkelig et stort problem for mig.
  • En del af filmens sidste scener virker altså ret malplacerede i ”The Hunger Games”-universet.

*Puster ud*. Når det så er sagt, så er problemet nok, at jeg havde vildt høje forventninger til den her film – og jeg blev lidt skuffet. Jeg synes ikke, den er en helt værdig afslutning på ”The Hunger Games”-serien, men da jeg også klart var mest vild med de to første bøger, så giver det jo meget god mening. Og selvfølgelig er ”The Hunger Games: Mockingjay – del 2” en ”must see”, hvis du er fan af ”The Hunger Games”.

Læs også: Josh Hutcherson: - Det værste ved "Hunger Games" var ...

Psst ... i Vi Unge, der er på gaden nu, har vi et kæmpe interview med Jennifer Lawrence!

I galleriet kan du læse om ting, du ikke vidste om "The Hunger Games"!

12tingduikkevidsteom”TheHungerGames”

For at holde nyheden om filmen skjult, begyndte de arbejdet under titlen ”Seashore”.
Nordisk Film
Der var mange, der var ude efter Jennifer Lawrences rolle som Katniss – heriblandt Emma Roberts, Hailee Steinfeld og Chloe Grace Moretz, som alle gik til audition til rollen.
All Over
Liam Hemsworth forsøgte faktisk at få rollen som Peeta til at starte med.
All Over
Under indspilningen påstod J-Law over for Josh Hutcherson, at hun kunne svinge sit ben helt over hovedet på ham, men i stedet ramte hun ham med et spark i ansigtet og gav ham en hjernerystelse.
All Over
Der arbejdede 35 makeupartister på settet til at sminke hovedpersonerne.
All Over
”The Hunger Games” har inspireret en stor gruppe i Thailand til at gøre oprør mod styret i landet. De brugte samme symbol med tre fingre i vejret, som oprørerne i filmen, og tegnet endte faktisk med at blive forbudt.
All Over
Jennifer Lawrence, som er naturlig blond, nægtede at få farvet sit hår sort i de sidste film, fordi hendes hår havde taget skade første gang de indspillede, så der blev indkøbt for 30.000 kroner parykker til hende.
All Over
Elizabeth Banks, der spiller Effie, hadede sine negle, når hun havde sit kostume på. Hun kunne nemlig ikke åbne sit eget tøj med dem, når hun skulle på toilettet.
All Over
Den første ”The Hunger Games” er nummer fem på listen over de film, der har tjent flest penge på premieredagen. Vildt!
All Over
Liam Hemsworth har afsløret, at Jennifer Lawrence altid drillede ham, inden de skulle lave en kyssescene, ved at spise mad med hvidløg eller tun.
All Over
Katniss er navnet på en planteart ved navn Sagittaria, der på latin betyder ”hører til en bue”. Sejt!
All Over
Instruktøren Francis Lawrence har også instrueret musikvideoerne til Lady Gagas ”Bad Romance” og Beyoncés ”Run the World (Girls)”.
All Over