Er du træt af at sidde og spekulere over, hvad der sker på din telefon, når du ikke har mulighed for at tjekke den? Hjælpen er på vej.
Når man skriver sammen med sit crush på Messenger eller gerne vil følge med i, hvor mange likes det billede, som man lige har postet på Instagram, får, så kommer man tit til at sidde og tjekke sin telefon hele tiden. Og det er jo egentlig også okay – det er bare ikke særlig høfligt, når nu man sidder og spiser med sin familie eller er sammen med sine veninder.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Derfor vil flere nok synes, at den her nye fingering er ret genial. Det amerikanske firma ”Ringly” har nemlig lavet en smart gadget, som kan give dig information, hvis der sker noget på dine apps, som du skal tjekke. Det skriver Metroxpress.
Man kan indstille ringen sådan, at den brummer eller blinker på forskellige måder alt efter hvilken app, det er. Så på den måde vil du altså vide, om det er beskeder på Messenger eller Snapchat, du har fået.
Dermed kan du følge med i aktiviteten på telefonen uden at skulle ned i tasken og tjekke, om der er sket noget nyt og sjovt!
Hmm, tror I, at det her bliver et hit?
Her er de bedste apps til dit kærlighedsliv:
Debedsteappstilditkærlighedsliv
Det her er nok den sødeste app til megaforelskede par! Med Avocado kan I være forbundet på en helt ny måde, nemlig ved at have fælles kalender, kunne skrive med hinanden, dele billeder og kigge tilbage på jeres tid sammen. I kan endda også lave tjeklister, som for eksempel kan bruges til at huske på film, I gerne vil se sammen, steder I skal hen osv. Hent den her.
Har du kærestesorger og brug for at glemme alt om ham, uden at du åbenlyst sletter ham som ven på Facebook? Killswitch sørger for at fjerne alle spor af ham, så du hverken ser billeder eller statusser fra ham i dit newsfeed eller på din egen profil – uden han kan se, du gør det. Hent den her.
Fik du trykket send liiiidt for hurtigt, da du ville skrive en flirtende besked til dit crush, og nu drømmer du om, at han aldrig kommer til at læse den? Hvis I begge to har Strings, kan du fjerne beskeden fra hans telefon, så du undgår pinlige flirte-fails. Læs mere om app’en her!
Kender du det, at du ser en hot fyr i bussen, som smiler til dig, men før du ved af det, er han stået af, og du ser ham aldrig igen? App’en Wakby forsøger at løse det problem! Hvis I begge har Wakby installeret, registrerer den nemlig, hvem du går forbi i løbet af dagen, og så kan du finde hans profil og komme i kontakt med ham senere. Smart! Hent den her.
Er du i tvivl, om han er den rette? I app’en The Boyfriend Log skal du hver dag tjekke af, hvordan humøret har været i jeres forhold. Var det romantisk, positivt, stille og roligt, sørgeligt eller måske endda aggressivt? Med tiden får du et overblik over, hvilken stemning der dominerer jeres forhold, og det kan måske give dig de svar, du søger. Hent den her.