Helbred & balance

Læger: Derfor skal du ikke gå i bad hver dag

Af Stine Kærsgaard 12. april 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
… I hvert fald ikke hver dag.

At snuppe et bad er noget, som mange af os gør hver dag, hvad enten det er om morgenen for at blive frisk eller om aftenen efter en lang, travl dag.

Læs også: 5 fails du laver, når du barberer ben

Hvis du tager de mange bade, fordi du godt kan lide det, så er det sådan set fint nok. Men gør du det fordi, du tænker, at du er hamrende snavset, hvis du dropper badet, så er det altså helt forkert. Det fortæller lægen Elaine Larson fra Columbia University nu.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Folk tror, at de skal tage bade for at blive rene, men bakteriemæssigt er det ikke nødvendigt. Din krop renser sig helt naturligt, og et bad hver dag er ikke nødvendigt, fortæller hun.

Læs også: Sådan sparer du tid på din hårvask

Faktisk kan det fjerne en del af din krops naturlige olier og gøre din hud mere tør, hvilket i værste tilfælde kan forårsage flere infektioner, fordi din hud har større risiko for at sprække.

Selvfølgelig skal man lige tage det her med et gran salt – for NEJ, det er bestemt heller ikke nice at gå rundt og lugte af sved. Så det er selvfølgelig vigtigt, at man bader efter ens egne behov. Hvor ofte bader du?

Her er fem ulækre ting, du (måske) gør på badeværelset ...

Femulækreting,du(måske)gørbadeværelset

Det er faktisk ret vigtigt, at du husker at smække toiletbrættet i, før du skylder ud efter et toiletbesøg. Hvis du glemmer det, vil der nemlig under skyllet sprede sig bittesmå vandpartikler, og hvad der ellers er i toilettet, i luften, ew. Undersøgelser har endda hævdet, at partiklerne kan overleve lang nok tid til at nå ud på væggene, hvor de sætter sig som et lækkert bakterielag.
Det lyder måske meget hygiejnisk at gemme tandbørsten væk, når du har brugt den, men det kommer altså helt an på, hvor du lægger den hen. Propper du den ned i en lukket toilettaske, gemmer den i et etui eller lægger den ind i et lille skab uden luft, så kan den ikke tørre rigtig, og det gør, at der samler sig mange flere bakterier på den.
Du er sikkert godt klar over det her! Det er no go at bruge din telefon, mens du er på toilettet. Alle de ting, som du tager med ud på badeværelset, kan nemlig komme i kontakt med bakterier. Så med mindre du spritter din telefon af efter toiletbesøget, så hører den ikke til på badeværelset.
Som udgangspunkt er det en god idé ikke at lade din makeup ligge og flyde på badeværelset. Luftfugtigheden derude vil nemlig tilføre flere bakterier til dine produkter, og det er vi jo ikke så interesserede i, for det er jo noget, vi putter i vores ansigter!
Ligesom din tandbørste skal kunne tørre frit, skal dit håndklæde også kunne gøre det. Så husk ALTID at hænge det op, hvor det er foldet helt ud. Nøjes du med at hænge det på knagen, hvor det falder meget sammen i folder, eller endnu værre smider det på gulvet i hjørnet, så får bakterierne rigtig lov til at formere sig… Gross!