Film & serier

For meget Netflix kan være skadeligt!

Af Stine Kærsgaard 13. november 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
WHAT! Hvis de mener det her, så kommer vores liv jo til at blive HELT anderledes.

Vi gør det alle sammen: Ligger os i vores seng, trækker den varme dyne op over maven og sætter vores yndlingsserie fra Netflix på. Det er ren afslapning og terapi, når vi bare gerne vil koble af.

Læs også: Selena Gomez får sin egen serie på Netflix

Men måske skulle vi droppe det der med at se ti afsnit i træk, for ny forskning har nemlig vist, at det ikke er supergodt for os at ligge derhjemme alene og stene Netflix i alt for mange timer i træk. Ifølge et studie fra ”The International Communication Association” er Netflix-steneriet nemlig forbundet med depression og en følelse af ensomhed. For ifølge studiet tydede noget på, at dem, der var mest ensomme og deprimerede, også var dem, der så flest afsnit i træk – et fænomen, som man også kalder ”binge-watching” … Gisp!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ret overraskende viser lignende forskning til gengæld, at det for mange ender med at være en rigtig god og berigende oplevelse at gå i biografen alene, selv om mange i første omgang frygter det lidt.

Læs også: De bedste film på Netflix

Hmm, det handler vist bare om en middelvej. For selvfølgelig er det ikke sundt hver eneste weekend at stene 20 afsnit uden at komme ud at bevæge sig og se andre mennesker. Men i en travl hverdag tror vi nu alligevel, at alle har brug for at trække sig tilbage, slappe af og se nogle afsnit af en nice serie på Netflix!

Få de vildeste facts om Netflix her:

DevildestefactsomNetflix

Netflix blev stiftet helt tilbage i 1997, hvor man fik sendt en dvd med posten. Haha!
Skaberen Marc Randolph fik idéen, fordi han blev sur over en regning for en film, som han havde glemt at aflevere tilbage hos Blockbuster.
Blockbuster afviste senere at købe Netflix for 50 millioner dollars. I dag er det over to milliarder dollars værd.
I dag er der over 60 millioner fast betalende brugere. Wow!
Den gennemsnitlige Netflix-bruger ser cirka halvanden times indhold på Netflix - om dagen!
I Danmark er det dog ’kun’ cirka en halv time om dagen.
Den mest sete serie er ”Breaking Bad”.
I 2014 havde hver fjerde dansker adgang til Netflix.
Der bliver set over to milliarder timers Netflix om måneden fordelt over hele verdenen.
Netflix har ansat et kæmpe hold af mennesker, som bruger deres arbejdstid på at se film og serier igennem, så de kan skrive teasere og tagge personer og genre i beskrivelserne. Det lyder som et drømmejob!
De ansatte hos Netflix må endda også tage så meget ferie, de overhovedet har lyst til.
Hvis du søger efter ”Example Show” på Netflix, kommer der en test-film frem, som Netflix selv delte som det allerførste, da de testede deres billedkvalitet.

Læs mere om