Nu kan du få endnu mere indblik i, hvorfor dine idoler synger de tekster.
Har du ofte lyttet til en sang og spekuleret over, hvad artisten tænke på, da vedkommende skrev sangteksten? Hvordan inspirationen til sangen er opstået, eller hvordan det foregik, da sangen blev indspillet i studiet?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Du kan nu få svar på alle dine spørgsmål! Musiktjenesten Spotify har nemlig indgået et samarbejde med Genius, som har verdens største samling af musiktekster og musikvideoer.
I starten af ugen kom Spotify-playlisten ”Behind the Lyrics (Hip Hop)”, som er lavet til alle hiphop-elskere, og her sidst på ugen har Spotify lanceret ”Behind the Lyrics (HITS)”.
Det er meningen, at du, med de to playlister, kan få endnu mere indblik i, hvordan dine yndlingsnumre er blevet skabt, da playlisterne indeholder tekstbidder, kommentarer og historier både fra kunstnerne og fra Genius.
Desværre er playlisterne kun tilgængelige for dem, der bruger Spotify på deres iPhone – med undtagelse af iPhone 4s-brugere.
Se stjernernes musikfavoritter her:
Stjernernesmusikfavoritter
Christopher: Bruno Mars er efter min mening den bedste mandelige sanger, der overhovedet er lige nu. Han er simpelthen så god, og han synger om muligt endnu bedre live end på pladen.
Christopher om John Mayer: ”Born and Raised” er nok det album, jeg har lyttet allermest til i år, og jeg synes, at han som altid har formået at skabe et fantastisk sammenhængende album med en masse gode sange af mesterlig og perfektionistisk kvalitet.
Christopher om Ed Sheeran: ”The A Team” er i mit hoved et af 2012s allerstørste hits, og det her album er et virkelig sejt debutalbum. Jeg blev først rigtig forelsket i hans sange efter at have set ham live. Han er virkelig fantastisk live. Det kan man se ved bare at søge på de første 10 live-videoer, der ligger på YouTube.
Rasmus Thude om Lana Del Rey: ”Hun er bare for cool. Møglækker og mystisk. Lana væltede mig bagover. ”Broken Hollywood” er blevet så in. Én af de vildeste ting i år er dog, at Rihanna kopiere hendes stil 98% på den nye single "Diamonds", uden at folk siger noget som helst. Det siger også noget om Rihannas status efterhånden. Lana spiller i Danmark næste år, yay!”
Christopher om Frank Ocean: ”Det er en fantastisk, stemningsfuld plade, som har melodier og tekster, som jeg aldrig har hørt før. Sangene er R&B, langsomme, dybe og meget melodiske. Frank Ocean har en fantastisk stemme.” Rasmus Thude: ”Jeg havde ikke hørt voldsomt meget Frank Ocean før, men ”Channel Orange” har det hele. Noget er for mudret og svævende til mit pop-øre, men ”Lost” og ”Thinkin Bout You” er blandt det bedste i år. Pladen har faktisk inspireret mig ret meget til at turde nogle ting i min egen musik.” Orgi-E: ”Prinsen af R&B og vel nok den dygtigste og mest originale urban-sanger på markedet lige for øjeblikket. ”Channel Orange” er det album, hvor Frank Ocean virkelig lægger afstand til alle konkurrenter og ræser i mål flere omgange før resten af feltet.”
Rasmus Thude: ”Utroligt hvad amerikanerne kan, når de vil. Justin Bieber er blevet stor i mine øjne. At jeg selv skulle tænke 'damn', da jeg hørte ”As Long as you love me” første gang, kom bag på mig. Et af årets vildeste produktioner, Justins vokal er knivskarp og videoen er fænomenal.”
Rasmus Thude: ” Usher er tilbage! Det er virkelig en god plade med kun to-tre svipsere på. Han har taget styringen og er lige nu ”Big daddy” i forhold til alle i mainstream pop/R&B-gamet. Og så er han bare en pisse god mentor for Justin Bieber og jeg.”
Infernal om Emeli Sandé: ” En af vor tids største stemmer. Især ”Heaven” er fuldendt i forhold til lyrik, produktion og levering. Hun fortæller en perlerække af gode, medrivende historier på pladen og synger dem med en inderlighed og et enormt overskud. Hun sprudler af talent, og vi håber, hun holder fast i de cool produktioner fremover.”
Infernal om Swedish House Mafia: ”De behøver ikke skyggen af mafiametoder for at sidde på magten. De er kongerne. Punktum. Vi elsker dem for at kunne finde den perfekte balance imellem rå energi, fabelagtig vellyd og harmonier, som får os til at tisse en lille smule i bukserne.”
Medina om danske The Raveonettes: ”Et noget mindre dystert album end de plejer lave. Jeg kan virkelig godt lide pladens ”L.A.-feel”, som for mig går hen og minder lidt om Bon Iver, som jeg elsker.”
Medina om Drake: ”Elsker især ”Doing it Wrong” med Stevie Wonder på mundharmonika. Det er et af de smukkeste ”urban”-numre, jeg længe har hørt.” Christopher: ” Jeg synes, ”Take Care” er et album, du kan høre 100.000 gange uden at blive træt af det. Hans fantastiske melodier og beats gør, at man forsvinder helt væk, og hans ærlige tekster og let genkendelig stemme gør, at man kan ligge i sin seng og lytte til den her plade og kigge op i loftet uden at kede sig.”
Jay fra Nik og Jay om Kanye West og Jay-Z: ”Denne her kombo er noget helt specielt. De to herrer serverer deres vidt forskellige energi og rap-skills på et sølvfad. Jeg er vild med hele pladen, der kun blev overgået af deres efterfølgende tour. Jeg nåede desværre kun at høre de sidste to minutter af deres koncert i Herning. Heldigvis fangede jeg hele showet i Malmø et par dage efter.”