Krop & Sind

Det kan du lave med kæresten

Af Luise Gregersen 6. august 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du helt blank for idéer til, hvad du kan lave sammen med din kæreste? Så læs med her!

Yay, du har endelig scoret ham den søde, du har haft et crush på i evigheder, og nu er I rigtige kærester. Men vent lige lidt! Hvad kan man egentlig lave sammen, når man er kærester?

Læs også: Sådan gør du dit ferieflirt til din kæreste

Hvis du pludselig er helt blank for idéer til, hvad I kan lave, når I hænger ud, så er der hjælp at hente her, hvor vi har samlet en masse sjove forslag til, hvad du kan lave med din kæreste.

snapchat, vi unge

Detkandulavemedkæresten

Det er altid vildt hyggeligt at se en god film sammen, men I kan faktisk lære hinanden bedre at kende, mens I gør det! Det er nemlig supersødt at skiftes til at vise hinanden jeres yndlingsfilm. Bagefter kan I snakke om filmen, og hvorfor netop den er favoritten! Husk, at selvom du synes, at det hjernedøde actionbrag, han har valgt, er kedelig, så kan han godt blive lidt såret, hvis du fortæller ham det. Prøv at se filmen igennem hans øjne, og efterlign hans glæde over den.
Hvis I har kendt hinanden et stykke tid, er det her en vildt sjov leg! I skal skiftes til at stille hinanden et spørgsmål om jer selv. Du kan for eksempel spørge ham, hvad han tror, din livret er. Måske opdager du, at I kender hinanden meget bedre, end I troede. Hvis I har kysset, kan præmien for at svare rigtigt være et kys. Hvis I ikke har kendt hinanden så længe, kan I skiftes til at stille spørgsmål om hinanden i stedet for om jer selv. På den måde kan I lære hinanden bedre at kende hurtigt!
Der er næsten ikke noget, der er mere hyggeligt end gamle brætspil! Saml en bunke spil som ”Ludo”, ”Matador”, ”Tegn & Gæt”, ”Hvem er hvem” og ”Scrabble”, og sæt en aften af. Det er vildt sjovt at flirte ved at drille, når den anden taber. Bare husk, at det ikke er så smart, hvis din kæreste (eller du selv) er en lidt dårlig taber.
Hvis vejret er godt, kan du invitere din kæreste på en lækker picnic! Pak en kurv med bløde tæpper, sodavand, frugt, snacks og et spil, og tag en tur i skoven eller i parken. Hvis I kommer til at kede jer, kan I spille et spil eller lege ”spørgsmåls”-legen.
Det kan godt være, at det ikke lyder vildt sjovt, men det er altså vildt hyggeligt at bage sammen! Det får med garanti snakken til at flyde meget nemmere imellem jer, når I er begravet i dej til albuerne. Det kan godt være, at din kæreste stejler lidt, hvis du foreslår at I bager fine prinsesse-cupcakes, men han vil helt sikkert ikke sige nej til pizzasnegle eller pølsehorn. Og så har I jo begge to til madpakken et par dage!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om