Drengepanel: Når drenge keder sig...
Læs hvad Morten, Rasmus og Alexander laver, når de keder sig.
Navn: Morten Andreasen
Alder: 16 år
Hvad laver du, når du keder dig?
- Så er jeg sammen med min venner og veninder, ellers så bruger jeg meget unødvendig tid på de sociale netværker som Facebook og Twitter.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvad laver du, når du er sammen med dine venner?
- Når jeg er sammen med mine venner, så cykler vi for det meste rundt i byen, eller cykler til nabobyen. Og så kan vi godt finde på at spille computerspil som, "Counter Strike Source" og andre. Ellers kan vi godt finde på at spille noget fodbold, selv om jeg ikke rigtig kan finde ud af det. Når jeg er sammen med mine veninder, går vi ture og spiller computerspil som "Sims 3" og "Rollercoaster Tycoon 3", fordi det er hyggeligt.
Læs også: Drengepanel: Er han interesseret?
Navn: Rasmus Faber
Alder: 16 år
Hvad laver du, når du keder dig?
- Jeg kan godt lide at høre musik. Desuden er jeg lidt gået i gang med at mixe noget forskelligt musik. Ellers elsker jeg at feste, chille med vennerne eller bare sidde og stene for mig selv. Ellers elsker jeg at stå på longboard!
Hvad laver du, når du er sammen med dine venner?
- Skater, stener musik, fester, hygger… Det kommer lidt an på, hvad vi har lyst til.
Læs også: Drengepanel: Sådan er min drømmepige
Navn: Alexander
Alder: 14 år
Hvad laver du, når du keder dig?
- Når jeg keder mig, slapper jeg af, ser tv, eller tager en fodbold og spiller lidt.
Hvad laver du, når du er sammen med dine venner?
- Når jeg er sammen med vennerne, spiller vi fodbold eller andet aktivt, spiller computer, playstation, wii eller lignende, sidder og snakker og bare hygger.