Hvordan får man fyrenes opmærksomhed?
Det kan være vildt svært at få sig selv til at skrive, snakke eller på nogen anden måde vise interesse i en ny fyr. Hvad nu, hvis man gør det helt forkert og bare skræmmer ham væk?
Tag testen: Er han vild med dig?
Derfor har vi spurgt vores Drengepanel om, hvordan man får deres opmærksomhed på den gode måde. Læs svarene her:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Christian: - Hun kan komme hen og snakke med mig og starte en samtale og være åben. Det skal være nemt at finde ud af, hvad hun vil.
Nicolai: - Jeg kan godt lide piger, som er rap i replikken. Hvis en pige kommer hen og siger en kæk bemærkning, så lægger jeg mere mærke til hende end pigen, som bare kommer hen og siger "hej". Hun må gerne udstråle lidt selvtillid.
Tag testen: Hvordan får du hans opmærksomhed?
Hvad kunne en kæk bemærkning være?
Nicolai: - "Jeg har tabt mit nummer, må jeg få dit?". Jeg har selv en plat humor, så det må gerne være lidt plat - så er vi jo allerede på talefod der. Man kan også bruge facebook. Det kan for eksempel være, at hun skriver lidt til mig eller "liker" nogle af mine billeder uden, at det bliver for meget.
Rasmus: - Ja, det er fedt, hvis hun tør stille sig op og sige noget lidt plat til mig. Dét, at hun tør gøre det, er et rigtig godt signal at sende til at starte med. Og så gør det ikke noget, at hun er lidt kostbar. Det betyder bare, at jeg skal arbejde lidt for at score hende.
Fra venstre: Rasmus, 16 år, Nicolai, 16, og Christian, 16.
Herunder kan du læse, hvordan du får ham til at blive forelsket i dig!