Pige med menstruationssmerter
Menstruation

Menstruationssmerter: Det skal du vide

Af Sisse Tvegaard Andersen 26. maj 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Av! Hvorfor er det lige, det skal gøre nas at have menstruation? Bliv klogere på menstruationssmerter her.

På mange måder er det fedt at få menstruation, for det viser, at din krop virker, som den skal, og at du en dag kan blive gravid og få børn. Men for nogle piger er det at have menstruation lig med smerter og ubehag hver eneste måned.

Man ved faktisk ikke helt, hvorfor nogle piger og kvinder får menstruationssmerter, men man mener, at det skyldes, at livmoderen trækker sig sammen og nærmest kramper, når menstruationen starter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Fem tips mod menstruationssmerter

Det kan du gøre, hvis du har menstruationssmerter:

  • Slap af. Stress kan gøre menstruationssmerter værre. Læg dig på din seng eller på sofaen med bøjede knæ, lyt til noget stille musik, og træk vejret helt ned i maven.
  • Brug en varmepude, eller tag et varmt bad. Varmen får kroppen til at slappe af og lindrer smerterne.
  • Undgå koffein. Det vil altså sige nul cola, kaffe eller sort te.

Læs også: Din første menstruation i gifs

  • Gå en lang tur eller dyrk noget blid motion. Selv om det måske ikke er det, du har allermest lyst til, kan det hjælpe at bevæge kroppen lidt.
  • Er smerterne meget voldsomme, kan du tage smertestillende medicin, for eksempel Ipren.
  • Hvis du har så mange menstruationssmerter, at du bliver nødt til at blive hjemme fra skole i flere dage, er det en god idé at tale med din læge. Kraftige menstruationssmerter kan nemlig skyldes sygdom.

Test din viden: Hvor meget ved du om menstruation?

Vidste du i øvrigt, at menstruationssmerter som regel bliver mindre, jo ældre du bliver, og tit forsvinder, efter man har fået børn?

I galleriet får du otte supergode vaner, når du har menstruation:

8supergodemenstruationsvaner

Hold styr på din cyklus i en kalender eller med appen ”Clue”, så du ved, når det røde er på vej.
Har du ondt i maven? Så bevæg dig rundt, det kan nemlig hjælpe på smeterne.
Bumser kan komme ved menstruation, så plej din hud med forskellige skrubs og ansigtsmasker.
Menstruation kan medføre tristhed, så hyg med en veninde, der kan få dit humør op.
Varme kan mindske menstruationssmerterne, så sørg for at holde dig varm.
Menstruationsblod kan lugte lidt, så skift bind ofte og tage lidt ekstra bade i perioden.
Det er ikke godt at få for meget sukker og salt, når du har menstruation.
Forkæl dig selv lidt ekstra under menstruation med hjemmespa eller andet, du har fortjent det!

Læs mere om