Læsernes hemmeligheder om menstruation
Her afslører anonyme Vi Unge-læsere deres største hemmeligheder om menstruation!
Et godt tip
- Når min menstruation banker på døren, sørger jeg for altid at have et eller andet i munden. Det kan være tyggegummi, halsbolsjer eller nødder, bare et eller andet! Det sørger for, at jeg bliver afledt fra smerterne!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Hjælp! Kan man se, at jeg har menstruation?
Fik et chok
- Da jeg fik min menstruation, var jeg 13 år. Vi havde lært om det i skolen, og nogle af mine veninder havde allerede fået den, så jeg vidste en del om menstruation og følte mig ret forberedt på at få min. Men det var jeg så åbenbart ikke. Da jeg en dag gik på toilettet og så, at den var kommet, brød jeg seriøst sammen. Jeg sad bare på toilettet og græd og græd og havde det forfærdeligt, fordi der løb blod ud af mig. Det var ikke lige sådan, jeg havde forestillet mig, at jeg ville reagere.
Læs også: Den første menstruation
Blod på køkkenbordet
- Jeg skulle hjem til en af mine bedste veninder sammen med nogle drenge fra klassen. Vi skulle til at lave pandekager, fordi vi var lidt småsultne efter en hel skoledag. Inden jeg læste opskriften, hoppede jeg op på køkkenbordet (som var hvidt, med lidt grå og sorte sten). Da jeg så havde læst opskriften og hoppede ned fra køkkenbordet, kunne jeg mærke, at jeg havde blødt igennem. Jeg kiggede med det samme på køkkenbordet, og så den største røde klat blod. Drengene begyndte selvfølgelig at grine, og min veninde og jeg løb med det samme ud på badeværelset! Det var simpelthen SÅ pinligt!
Læs også: Hvornår får du menstruation?
Måtte stjæle bind fra kærestens mor
- Jeg havde fået min første rigtige kæreste, og vi skulle sove sammen. Vi havde en superhyggelig nat - ingen søvn, bare hygge. Men den hyggelige stemning blev godt og grundig ødelagt, da jeg opdagede en blodplet på hans lagen om morgenen. Jeg vågnede lidt før ham, så jeg listede ud på toilettet, for at se, om det virkelig passede, at jeg havde fået min menstruation - og det passede. Øv, øv, øv. Jeg var rigtig glad for min kæreste og havde utrolig meget tillid til ham, så jeg listede ind til ham igen for at fortælle ham, at jeg havde for min menstruation, men at jeg altså ingen bind havde. Så kærlig som han var, tog han sin arm rundt om min skulder og sagde, at det altså var helt okay! Han gik med det samme ind på sin mors toilet for at nakke et bind fra hende. Det var møgpinligt, men for Søren, hvor var han bare den sødeste til at tackle situationen. Jeg fik et bind på, og jeg var fresh igen.
Hvor bliver den af?
- Jeg er en pige på 13 år, og her i januar fik jeg min første menstruation. Problemet er bare, at jeg ikke har haft det siden! Nogle gange føler jeg, at jeg har fået det, fordi jeg har mange mavekramper i perioder, men hver eneste gang viser det sig, at det ikke er menstruation. Jeg må bare krydse mine fingre for, at den bare er et par måneder forsinket!
Læs også: Læserne fortæller - Min første menstruation
Hvad er den største menstruations-hemmelighed?