Konfirmation: Frances' store dag
Konfirmation

Følg Frances’ konfirmation: Den store dag

Af Sisse Tvegaard Andersen 30. maj 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Endelig blev det dagen for Frances’ konfirmation. Se, hvordan det gik og hør hendes bedste råd til andre konfirmander her.

Det er længe siden, Frances gik i gang med at planlægge sin konfirmation, men nu er det endelig blevet hendes tur til at blive konfirmeret.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi Unge har fulgt hendes forberedelser hele foråret – fra de første tanker om, hvordan festen skulle være, og hvilken bordpynt hun gerne ville have, til den udmattende jagt på den helt perfekte kjole.

Læs også: Konfirmation fra A-Å

I den fjerde og sidste video om Frances kan du høre om hendes store dag. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun gjorde sig klar om morgenen, hvem der holdt den mest rørende tale for hende, hvad hun fik i gave og hvad hun fortryder allermest fra dagen.

Se videoen om Frances’ konfirmation her:

I galleriet kan du læse om de tanker, du kan få, når din veninde skal konfirmeres:

Tankerdufår,nårdinvenindeskalkonfirmeres

Din bedste veninde er nærmest som din familie. Derfor skal du ikke blive overrasket, hvis tårerne presser sig på i løbet af dagen. Husk kleenex!
Du ER helt sikkert stolt af din veninde. Og det ændrer sig slet ikke på hendes konfirmationsdag. Faktisk vil du nok været overvældet af en stolthedsfølelse hele dagen, og især når du ser hende stråle til festen, hvor alle talere også fortæller, hvor smuk og dejlig hun er.
Lige meget hvor tætte I er, så vil din veninde have rigtig meget om ørerne på sin konfirmationsdag. Husk dig selv på, inden du tager til festen, at hun nok ikke har tid til at være sammen med dig hele tiden. Sørg i stedet for, at du er til stede, når hun opsøger dig, og lign en, der har en skøn dag.
Der er ingen tvivl om, at din BFF også er fyldt med en masse spændende følelser på dagen. Du skal være dig selv til festen, og hvis I plejer at have grineflip eller andre flip, så skal I selvfølgelig også have det til festen. Som veninden kan du sagtens tillade dig at flippe ud med hende over, hvor nice hendes gaver for eksempel er. Hun vil kun blive glad for, at du deler hendes begejstring.
At se din veninde glad vil helt sikkert også gøre dig glad i låget.
Der sker så meget på din BFFs dag, og du vil med sikkerhed føle, at du burde hjælpe med et eller andet. Tag en masse billeder af hende, så hun har nogle skønne minder med sig selv på. Du kender hendes bedste vinkler bedre end hendes bedsteforældre, der nok også knipser løs. Tro os, hun bliver taknemmelig over din hjælp!
Tænk engang, at du har fået lov til at være en del af din venindes allerstørste dag. Den tanke vil måske ramme dig, og det er kun godt, at du tænker sådan, for det er en stor ting at være med til sådan en familiefest.

Læs mere om