Konfirmation

Hvad kan man bruge sine konfirmations-penge på?

Af Susie Pedersen 3. september 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skal du konfirmeres i år? Hvis ja, så er det en god idé at tænke lidt over, hvad du gerne vil bruge dine konfirmationspenge på. Her får du nogle ideer!

Det er ikke dårligt at få penge i konfirmationsgave, men vil du sikre dig, at de ikke bare bliver klattet væk, så kan du allerede nu begynde at tænke over, hvad pengene skal gå til.

Læs også: Verdens bedste hjælp til konfirmationen

I galleriet herunder har vi samlet nogle drømmekøb, som man normalt ikke lige har råd til. Måske kan idéerne hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal investere i for de penge, du får i konfirmationsgave.

Hvadkanmanbrugesinekonfirmations-pengepå?

En ny computer er et oplagt køb for dine konfirmationspenge. Det kan nemlig være ret svært at spare nok penge sammen på andre tidspunkter. Overvej grundigt, hvilken computer du skal købe, inden du spenderer. Et god bud kunne være denne.
En taske! Det lyder måske fjollet, men faktisk er det helt okay at investere i en lidt dyrere taske for dine konfirmationspenge. Sørg blot for, at den ikke er for sæsonpræget, så den holder så længe som muligt. Det kunne være en sort klassiker
Lækre styling-redskaber er et must, hvis du er vild med at sætte hår. Det her glattejern fra ghd er super funktionelt, men det er også liiidt dyrt, så det ville også være et godt køb for dine konfirmationspenge. Find det her.
Prøv at vær kreativ. Ville det ikke være fedt at få dit køb til at vare så længe som muligt? Hvis du køber et medlemsskab til for eksempel Goodiebox, så der hver måned kommer en pakke med nye, lækre beauty-produkter, føler du aldrig at gaveregnen stopper. Se mere om goodiebox her.
Hvis du ønskede dig en iPhone 6 i konfirmationsgave, men ikke fik en, så er det jo også en mulighed at købe en selv, hvis du har fået penge nok. Du kan blandt andet købe en her.
Måske trænger dit værelse til et nyt, trendy møbel? Overvej om du skal investere i for eksempel en lækker stol, nu hvor du har penge til at købe noget ordentligt. Vi er vilde med den her!
Opsparing, opsparing, opsparing. Dine forældre har sikkert sagt det, og det er fordi, det er en ret god idé. Husk nu, at det også ER en mulighed at gemme pengene, du behøver ikke at bruge dem.
Ting til værelset er et hit. Hvis du ikke har mod på at købe et møbel, kan du starte med at købe et nice billede eller en flot plakat. De kan godt koste lidt, men til gengæld holder et flot billede også i rigtig lang tid. Det kunne være plakaten her i en ramme.
Hvis dine forældre også synes, det er en god idé, kan du købe en weekendtur sammen med for eksempel din søster eller en lidt ældre veninde. Sådan en tur giver minder, og det er altså vildt dejlig at have købt noget, du altid vil huske, for dine konfirmationspenge.
Du kan også købe et ur! Et ur holder i mange år, og sådan et som det her kunne vi i hvert fald godt bruge.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.