Konfirmation: I kirke første gang

Første gang, jeg var til gudstjeneste, var selvfølgelig en søndag. Jeg havde sat vækkeur til klokken halv ti, da gudstjenesten startede klokken ti. Jeg havde aftalt at tage af sted med en veninde, for at det ikke skulle blive så kedeligt.

Jeg var den første af os, der ankom og det var lidt pinligt at gå ind i kirken alene. Der sad omkring syv mennesker (alle sammen ældre mennesker), som stirrede på mig, da jeg kom ind. Da jeg havde fundet en plads, var der en mand, der kom hen til mig og spurgte, om ikke jeg manglede en salmebog. Jeg havde helt glemt at tage en salmebog i indgangen!

Læs også: Konfirmation: Til konfirmations-forberedelse.

Lidt efter kom min veninde også. Hun skyndte sig over til mig. Cirka 30 sekunder efter kom manden også over til hende, rakte hende en salmebog og sagde: "Ja, jeg regner ikke med, at du kan alle salmerne udenad". Min veninde fik helt røde kinder, da hun tog imod bogen.

Gudstjenesten gik i gang, og præsten kom ind i kirken. Først var der en, der gik op og læste et Bibelsk citat op, og derefter skulle vi synge den første salme. Min veninde og jeg kom altså til at grine lidt, da præsten begyndte at synge. Det var ret pinligt, men han sang altså virkelig højt og mindst en hel oktav lavere end resten af kirken. Og så sang han oven i købet også lidt for hurtigt og lidt falsk.

Læs også: Ideer til konfirmations-ønsker.

Det så heldigvis ikke ud som om, der var nogen, der havde opdaget det. Efter salmen kom præstens prædiken. Den var lidt kedelig hen imod slutningen, men den var heldigvis ikke så lang. Så skulle vi synge igen. Denne gang kunne vi godt holde vores fnis tilbage.

Så var der nadvergang, hvilket vi valgte at gå med til. Man har også mulighed for at blive siddende, men vi ville gerne prøve det. Vi fik lidt vin og et stykke brød, og så gik vi ned på plads igen. Efter det var der endnu en oplæsning fra Biblen og en salme, inden gudstjenesten var færdig. Det hele tog omkring en time, så vi var hjemme igen klokken 11.

Jeg håber, jeres første gudstjeneste er eller har været lidt mindre pinlig...

Kh. Julie