Det helt rette konfirmationstøj

Selvom man godt kunne tro, at det er et krav at have hvid kjole på, når man skal konfirmeres, så er det faktisk ikke helt rigtigt. Der findes nemlig ingen krav om, hvordan dit konfirmationstøj skal se ud!

Du er altså helt fri til at sammensætte dit konfirmations outfit, så det passer perfekt til din stil. Mange piger vælger at tage en hvid kjole på, men der findes mange andre muligheder!

Her på siden kan du finde en masse inspiration til, hvordan konfirmationstøj kan se ud. Du kan både følge traditionen, og tage hvidt tøj på, men du kan også vælge at sammensætte dit konfirmationstøj i dine yndlingsfarver.

Og husk, at du jo ikke behøver at have kjole på! Dit konfirmations outfit kan både være bukser, nederdele, buksedragter, eller kjole. Det er helt op til dig. Det vigtigste er, at du føler dig tilpas i dit tøj!

Konfirmationssko

Når du skal sammensætte dit perfekte konfirmations outfit, skal du selvfølgelig også huske at vælge de helt rigtige sko.

Her findes der også et hav af muligheder, og vi guider dig selvfølgelig igennem det hele. Husk blot at vælge et par sko, som du rent faktisk kan bevæge dig i. Det er ikke så fedt at have for stramme sko på, når man gerne vil have det sjovt.