Du skal selvfølgelig altid give et crush en fair chance, for nogle mennesker er bare lidt længere tid om at åbne op og vise følelser end andre. Så hvis han ikke siger søde ting eller skriver mange beskeder fra starten, så behøver det altså ikke at være fordi, I ikke kan ende med at finde sammen!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Men hvis du længe har været forelsket i en fyr og har oplevet, at han ikke virker så interesseret, så skal du måske lige genoverveje, om det er en god idé at blive ved med og holde fast i tanken om, at I kunne blive kærester.
Her er fem tegn på, at dit crush på længere sigt vil komme til at såre dig:
5tegnpåhankommertilatsåredig
Bruger du hele tiden undskyldningen ”ej, han har bare travlt” eller, ”han er bare ikke sms-typen”, når han ikke svarer på dine sms’er? Pas på, det kunne godt se ud som om, at han ikke er lige så engageret i et kæreste-forhold, som du er.
Foto: Shutterstock
Hvis han aldrig siger nogle søde ting til dig eller roser noget, du er god til, så kan det godt være et tegn på, at han ikke rigtig kan overskue at binde sig til dig.
Foto: Shutterstock
Foreslår du tit, om I skal ses, men har han ikke tid, fordi han hele tiden skal ses med sine venner? Det kunne godt være et tegn på, at han på længere sigt vil gøre dig rigtig ked af det. Det er helt okay at prioritere sine venner højt, men gør han det konsekvent lige meget, hvor længe siden det er, I sidst så hinanden, så skal du passe på dig selv.
Foto: Shutterstock
Alarmklokkerne bør ringe hos dig, hvis du gentagende gange oplever, at han flirter eller skriver sammen med andre piger. Han må selvfølgelig gerne have veninder, men det er altså ikke et godt tegn, hvis han ser dem mere, end han ser dig.
Foto: Shutterstock
Har du flere gange givet udtryk for, at du godt kunne bruge hans hjælp eller støtte, og har han bare ignoreret det hver gang? Selv om han synes, du er rigtig sød, så vil han ikke blive en god kæreste, hvis han ikke kan være der for dig, når du behøver ham.