5 ting du IKKE skal sige til din kærestes forældre
Det er tricky det der med svigerforældre. For det bedste er jo at finde en balance mellem at gøre et godt indtryk og bare være sig selv – og det kan faktisk være ret svært! Hvis du har tendens til at blive en anelse akavet, når du er sammen med dem, er du derfor ikke alene. Vi har lavet en lille no-go liste i forhold til, hvad du IKKE skal sige, når dine svigerforældre er til stede.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Hjælp! Mine forældre skal skilles
Undgår du at sige de her ting, eller noget der minder om, så skal det hele nok gå.
”Jeres søn har sygt dårlige manerer.”
Det er fint nok at drille og stikke lidt til din kæreste, hvis han har nogle sjove vaner eller lidt dårlige manerer. Dog er det altså ret dårlig stil at gøre det, når hans forældre er til stede. Husk på, at det jo er dem, der har opdraget ham, så du kunne lige så godt sige, at de har failet totalt. Hvis der er noget, du slet ikke kan tage, så vent med at pointere det, til I er alene.
”Jeg skal have verdens største tattoo, så snart jeg fylder 18 år.”
Tatoveringer er jo nærmest blevet allemandseje, og de fleste af dem er jo også supercool! Men da forældre ofte har tendens til at være en anelse skeptiske over for den farvede kropskunst (især de meget store motiver), så behøver du altså ikke fortælle om dine tattooplaner første gang, du møder dem.
”Jeg er så usikker på ham.”
Hvis du har problemer med din kæreste, er det måske ret fristende at snakke med din svigermor om, hvorfor hun tror, at han opfører sig, som han gør - hun kender jo trods alt din kæreste bedst! Men nej, lad være. Husk på, at hun er hans mor og garanteret ikke har lyst til at snakke bag om sin søns ryg. Din kæreste vil med garanti heller ikke synes, det er særlig fedt, at du involverer hans mor i jeres problemer.
Læs også: Søde ting du kan gøre for din kæreste
”Jeg hader skolen og ved ikke, hvad jeg vil med mit liv.”
Det er okay at være skoletræt og ikke rigtig at vide, hvad man vil. Som teenager skal man nemlig prøve forskellige ting af for at finde ud af, hvad man er god til samt trives med. Men hvis du er inde i en periode, hvor du virkelig ikke orker skolen og ikke aner, hvad du vil med dit liv, så bare sig, at du er lidt i tvivl om dine fremtidsplaner lige nu, hvis de spørger. Man giver nemlig et lidt bedre indtryk, når man er engageret og ambitiøs, fremfor modløs og dvask! I stedet for at snakke om skolen, kan du fortælle om andre ting, som interesserer dig lige nu.
”Jeres søn har bare den lækreste krop.”
Selv om du VIRKELIG har scoret ”the bomb”, og du synes, din kæreste har den lækreste krop, så behøver du ikke fortælle din svigermor om, hvor vild du bliver, når du ser på ham. Husk på, at han stadig bare er hendes lille søn.
Læs her, hvordan du slipper du for irriterende forældre ...