kæreste
Krop & Sind

6 ting, du ikke behøver at fortælle din kæreste

Af Oliver Kokholm Ungermann 22. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skal man fortælle sin kæreste alting? Nej, ikke nødvendigvis! Se her, hvad du ikke behøver at fortælle til din kæreste, hvis du ikke har lyst.

Selv om ærlighed uden tvivl er noget af det allervigtigste i et forhold, behøver du ikke at fortælle din kæreste alting.

Læs også: Hjælp! Min bedste ven er vild med mig

Der er nemlig steder, hvor du gerne må lukke i og holde tingene for dig selv, uden at det går ud over jeres forhold eller din troværdighed.

Se herunder, hvad de seks ting er.

6ting,duikkebehøveratfortælledinkæreste

Din krop er din egen, og hvis du ikke har lyst til at fortælle, hvad der sker med den, skal du ikke gøre det - det har du altid ret til at holde privat! Derfor behøves du heller ikke fortælle ham, hvornår du har menstruation, og hvornår du ikke har, for det kommer sådan set kun dig ved. Psst! Vil I have sex eller røre ved hinanden, skylder du ham dog at fortælle, at du har det, så der ikke kommer nogle overraskelser.
Dine veninders hemmeligheder skal selvfølgelig bevares hemmelige, og derfor skal du heller ikke fortælle din kæreste om dem. Tænk, hvis en af dine hemmeligheder blev fortalt videre af en, som du stolede på? Det er aldrig okay at sladre på den måde.
Er der noget i din familie, som du ikke har lyst til at fortælle til andre? Det behøver du ikke, hvis du ikke har lyst. Det vedkommer ikke andre, hvis der er et problem et sted i familien, og din kæreste behøver heller ikke at blive inddraget. Der kan dog komme et tidspunkt, hvor du ikke kan undgå at give en forklaring, men det er en god idé at vente til, I har været sammen i et stykke tid.
Din kæreste bliver selvfølgelig nødt til at acceptere, hvis du har haft andre kærester før ham, men du behøves altså ikke fortælle detaljer om dine tidligere forhold. Tværtimod vil det nok være at foretrække for jer begge to, hvis du undlader at snakke alt for meget om ekskærester, da det godt kan gøre lidt ondt at høre om. Lad det forblive fortid, og brug i stedet tiden på at fortælle ham, at det er ham, du har valgt.
Vil din kæreste gerne vide om du har prøvet at onanere, eller hvad du har lavet med andre drenge? Hvis du ikke har lyst til at fortælle det, skal du selvfølgelig ikke gøre det. Det er vigtigt at være åben og ærlig overfor sin kæreste, men det er også vigtigt, at du passer på dig selv og din krop, og hvis det er en grænse for dig at fortælle om sex, skal du ikke gøre det før, du føler dig tryg ved det.
Har du et crush på en kendis? Det kan hurtigt blive lidt trættende for din kæreste at høre, hvor lækker og dejlig du synes, dit idol er. Hold det for dig selv, eller tal med dine veninder om det i stedet, så han ikke er tvunget til at høre om dit idol hele tiden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om