Krop & Sind

Derfor skal I tage på dobbeltdate

Af Oliver Kokholm Ungermann 30. juli 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er faktisk rigtig mange fordele ved at tage på en dobbeltdate. Læs her, hvorfor det kan være en supergod idé.

Har dit crush en sød ven, som kunne være noget for din veninde? Eller har du og din veninde begge en kæreste? Så skal I da tage på date alle fire og få en hyggelig dag sammen.

Tag testen: Hviliken date skal I på?

Læs herunder i galleriet, hvorfor en dobbeltdate er en megagod idé.

DerforskalItagedobbeltdate

Det kan være lidt nervepirrende at tage alene på date med en sød fyr, og der kan hurtigt opstå en lidt akavet stemning, hvis det er første gang, I ses på den måde. Det slipper du for at opleve, hvis du tager på dobbeltdate med dit crush, hans ven og din veninde, for så har du din veninde, som du kan støtte dig op af i stedet for at stå alene. Stemningen vil heller ikke være lige så intim, og det kan være en fordel, hvis du gerne vil lære ham lidt at kende, inden det bare skal være en alene-date.
Øv, der er altså ikke noget pinligere end pinlig tavshed. Det kan betyde, at man ikke har så god kemi, men den kan altså også bare opstå, fordi I er nervøse, og det kan I undgå på en dobbeltdate. Der er i nemlig fire personer, og mon ikke mindst en af jer kan finde på noget at sige? Ellers kan dig og din veninde altid begynde at snakke om et eller andet, I har oplevet sammen, og så kan en samtale opstå ud fra det.
Fordelen, ved at være flere, er, at I kan lave nogle lidt anderledes ting sammen, end man normalt laver på en date. I kan for eksempel spille et spil, hvor I deler jer op i hold og konkurrerer mod hinanden, så du er sammen med din date, og din veninde er sammen med hendes. Det er en rigtig god måde til at komme lidt ind på din date, da I får et fællesskab om at vinde mod de andre og kan grine lidt af det sammen.
På en alene-date har I naturligvis rettet opmærksomheden på hinanden, men på en dobbeltdate kan du finde ud af, om han giver dig den opmærksomhed, du bør få. Hvis han interesserer sig mere for din veninde, er han måske ikke den rette, men hvis han bruger sin energi på dig, har han allerede bevist, at han er interesseret i dig.
Hvis du og din kæreste har været sammen i lang tid, kan det være godt med noget fornyelse, og det får I ved at tage på en dobbeltdate med et andet kærestepar. Det er måske ikke det mest romantiske, men det er superhyggeligt, og hvor lækkert vil det ikke være, hvis I får et fast par, I kan ses med og tage i biografen, holde filmaftenener og lignende?
Elsker du at snakke med en veninde om, hvordan din dag med en fyr er gået? Det kan du gøre lige med det samme, hvis I tager sammen hjem fra jeres dobbeltdate. Her kan I få snakket igennem, hvad I synes om de to drenge, og hvordan hele dagen er gået. Måske kan I endda nå det i løbet af daten, hvis I for eksempel er på toilettet sammen. Det er så hyggeligt at have en at dele sine oplevelser med, og så undgår du også at skulle sige ”jeg ville ønske, du var der til at se, hvordan det var”.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.