Godnathistorie
Krop & Sind

Godnathistorien: Den søde studentertid

Af Karoline Mathilde Rasmussen 20. februar 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Unsplash
Emilie har set sig lun på Amal og hendes største ønske er, at de kan få noget sammen. En dag går hendes drøm i opfyldelse.

Amal var lige flyttet hjemmefra. Det var sket over sommerferien, lige efter han havde fået sin røde studenterhue på hovedet.

Emilie, der var et år yngre end Amal, havde altid vidst, hvem han var. Eller rettere: Hun havde holdt øje med ham hver dag, i de to år de havde gået på samme gymnasium.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Til skolens fester havde de danset sammen og udvekslet ord et par gange, men det var aldrig rigtig blevet til mere end det. Alligevel var Amal det helt store emne, hver gang Emilie snakkede med sine veninder, fordi hun brændende ville ønske, at hun og Amal måske kunne få et eller andet sammen.

Hendes ønske var gået i opfyldelse: Til 3.g’ernes afslutningsfest var Amal gået over til Emilie og havde sagt nogenlunde noget i retning af:

– Det her er cirka min sidste chance for at lave et move, før jeg smutter … Hej, Emilie. Du ser fantastisk ud.

Og så havde de kysset. Emilie havde haft sommerfugle i hele kroppen, og hun levede højt på følelsen de efterfølgende dage.

På grund af studenterfester og sommerferie havde de haft lidt svært ved at se hinanden så meget efterfølgende, men de havde skrevet sammen hver dag, og nu havde Amal inviteret Emilie forbi i sin nye lejlighed, som han skulle dele med Oliver, som han havde gået i klasse med på gym.

Oliver skulle arbejde den aften, og det betød, at Emilie og Amal ville have hele lejligheden for sig selv.

Da hun bippede sig ind i opgangen til deres lejlighed, blev hun øjeblikkeligt ramt af duften af hvidløg, der kun blev kraftigere, som hun nærmede sig hoveddøren.

Hun bankede på, og efter lidt ventetid åbnede Amal for hende. Han smilede stort, selv om han så lidt presset ud: Han havde sved i panden, og hans hænder var smurt ind i noget, der lignede fars.

– Velkommen, her er totalt kaos! sagde han og bød hende indenfor, før han gav hende et hurtigt kys i entréen.

– Jeg brænder kartoflerne på lige om lidt, fortsatte han og ilede tilbage mod køkkenet. Emilie fulgte efter ham derud.

– Her dufter virkelig godt. Jeg glæder mig, sagde hun.

– Du må altså ikke have alt for høje forventninger, for så er der stor sandsynlighed for, at du blive skuffet, svarede han og grinte.

– Jeg er sikker på, du har styr på det.

– Du har alt for stor tiltro til mig i et køkken, sagde Amal og gik over til Emilie og holdt hende ind til sig.

Han kyssede hende på panden og sagde:

– Jeg er virkelig glad for, jeg tog mig sammen til at snakke med dig, og jeg er virkelig glad for, du gad komme forbi i dag.

Emilie smilede. Hun var mindst lige så glad for det, som Amal var.

– Hov, det minder mig om, at jeg har noget til dig, sagde hun, før hun bukkede sig ned og famlede efter noget i sit lærredsnet. Hun trak en lille sukkulent frem og rakte den til Amal.

– Den skal næsten aldrig vandes. Tillykke med lejligheden, sagde hun.

Han tog imod planten, studerede den nøje med sine øjne, før han stillede den i køkkenets vindueskarm.

– Du er virkelig, virkelig sød. Jeg kommer nok til at slå den ihjel alligevel, men du skal vide, at jeg er meget glad for den.

Han nærmede sig Emilie igen og kiggede hende dybt i øjnene.

– Er du sulten?

– Lidt, svarede hun.

– Så du har ikke noget imod, at vi venter lidt?

Hun rystede på hovedet og blev lun indeni. Amal bukkede sig ned og kyssede hende intenst. Hans tunge var varm, blød og helt perfekt, og Emilie kunne mærke, at bare den mindste berøring tændte hende ekstremt meget.

Hun pressede sig ind til hans krop, fik fat om hans T-shirt og hev den over hovedet på ham, før hun tog hans hånd og trak ham hen i lejlighedens sofa.

Han lagde sig ned, og de fik igen øjenkontakt. Emilie smilede, da hun knappede sin egen bluse op, så der kom frit udsyn til hendes bryster.

Hun kyssede Amal igen; først på munden, hans hals, brystkasse og navle. Mens hun kyssede det nederste af hans mave, lynede hun hans jeans op og hev dem af ham, så han kun lå i sine boxershorts.

Hans pik bulede under det hvide bomuldsstof, og efter at have pirret ham i et stykke tid trak hun også hans boxershorts af.

Emilie kyssede Amal på læberne, mens hun tog fat om hans stive pik. Han gøs og lukkede øjnene.

– Er det dejligt? hviskede hun. Han nikkede og lignede en, der var i den syvende himmel.

Emilie tog hårdere fat og bevægede sit hoved ned mod hans pik, før hun kyssede den blidt. Hun kiggede op og sagde med et smil:

– Hvis jeg fortsætter, kan vi lige så godt smide dine fine kartofler ud … er det okay med dig?

Amal kunne næsten ikke svare, og med lukkede øjne fik han mumlet:

– Fuck kartoflerne. Jeg vil kun have dig lige nu.

Læs mere om