alkohol
Helbred & balance

10 gode grunde til at undgå alkohol

Af Thomas Flindt 5. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er dine veninder begyndt at drikke alkohol? Overvejer du også at gøre det? Inden du går i gang, så overvej lige de her 10 gode grunde til at droppe alkohol.

1. Det er dyrt
Hvorfor bruge mange penge på alkohol, når det er vildt dyrt og ikke smager bedre end sodavand? Der er tusind ting, du i stedet kunne bruge pengene på: Sko, tøj, smykker, blade … Vi kunne blive ved!

Læs også: Opskrift på lækre alkoholfrie drinks

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Du er ikke dig selv
Når man drikker alkohol, forvandles man pludselig til en ny person. Personen kan være en underlig, sjov, vild eller forfærdelig version af dig, men uanset hvad, så er det jo ikke dig. Tænk, hvis en fyr tiltrækkes eller frastødes af "fulde dig"? Uanset hvad, så er DU altid den bedste dig!

3. Av, av, av!
Hvis du har prøvet at drikke alkohol før, så ved du, at dagen efter er grum! Tømmermænd er så onde, at vi slet ikke kan beskrive det. Ingen alkohol giver ingen tømmermænd - win!

4. Pinligt!
Folk, der drikker, kommer på et eller andet tidspunkt til at dumme sig vildt meget i en brandert. For nogen kan det være småting, men for andre kan deres dumhed jagte dem resten af ungdommen. Tør du tage chancen og blive kaldt "bræktøsen" resten af skoletiden?

Læs også: Dilemma - Må jeg drikke alkohol?

5. Mega usundt!
Vidste du godt, at alkohol er mega usundt? Det er ligesom at hælde gift ind i din krop. Risikoen for mange hjerte-, lever- og nyresygdomme øges, hvis man drikker alkohol, og din krop skal bruge flere dage på at "blive sig selv igen" efter en nat med alkohol. Pas på din krop!

6. Få mest ud af dagen
Tømmermænd gør ikke kun mega ondt - de holder dig næsten altid i sengen hele dagen efter festen. Det er jo en hel dag, som du kunne have brugt på sjov, men i stedet ligger du i sengen og har ondt af dig selv. Se dét er øv!

7. Vær den seje
Det er ret sejt at sige nej til alkohol, specielt fordi at alle prøver at presse dig til det. Hvorfor skal de bestemme? Vær den seje og vis, at du kan have det sjovt uden alkohol. Det giver respekt!

Læs også: Den ultimative festguide

8. Det feder
Hvis du drikker meget, kan alkohol sætte sig på din krop. Det feder nemlig ret meget og tager lang tid at forbrænde. Tænk at skulle træne tre timer ekstra en uge, fordi du drak til en fest i weekenden.

9. Intet drama
Det sker, at man kommer til at sige ting, man ikke mener, når man er fuld. Nogen gange er det harmløse ting, men man kan også komme til at sige ting, der sårer en veninde eller en sød fyr. Hvorfor blive uvenner med en veninde over noget, som du ikke skulle have sagt?

10. Ingen mærker
Alkohol påvirker også din balance, og indtager du alt for meget, kan det betyde, at du slet ikke kan stå på dine ben. Det kan ende med, at du falder ind i ting og sager, der giver store, grimme, blå mærker - eller det der er værre, hvis du er uheldig, av! Pas på dig selv …

Læs også: 9 sunde aftenvaner

Herunder kan du læse, hvad alkohol gør ved din hjerne!

Detgøralkoholveddinhjerne

Det er de mest avancerede områder i hjernen, som først slukker ned, når den kommer i kontakt med alkohol. Har man drukket et par genstande, vil det blandt andet gå ud over ens opførsel i sociale sammenhænge, og man kan derfor hurtigt få dummet sig ved at sige noget upassende.
Foto: Shutterstock
Når man har indtaget to-tre genstande, bliver man markant dårligere til at mærke stemninger i sociale sammenhænge. Folk har det med at blive mere bramfrie og ikke så bange for at sige ting ligeud – det har du måske selv oplevet, hvis du har været i selskab med fulde mennesker? På dette stadie kan der være større risiko for, at folk kommer op at diskutere, skændes eller kommer til at såre hinanden på andre måder.
Foto: Shutterstock
Ved dette stadie begynder følelserne at tage over, og man kan blive rigtig følelsesladet. Har man drukket så meget, vil nogle opleve, at de enten er helt overkærlige eller begynder at græde uden grund.
Foto: Shutterstock
Drikker man endnu mere, påvirkes de områder i hjernen for alvor, som man normalt bruger hele tiden, og så begynder ’krybdyrhjernen’ at tage over. Her bliver ting som mad, sex og magt vigtige, og man har svært ved at sanse andet end sine egne helt basale behov. Ikke så charmerende!
Foto: Shutterstock
Fortsætter man med at drikke, kan kroppen simpelthen ikke holde til mere, og man vil derfor kaste op. Folk, som ikke selv kan kaste op og få alkoholen ud af kroppen, har risiko for at blive sendt på hospitalet. Man har på dette stadie ingen kontrol over sig selv og er meget afhængig af andre menneskers hjælp.
Foto: Shutterstock
Man kan komme rigtig galt af sted, når man drikker – også selv om det ikke er særlig meget. Det kan for eksempel gå ud over balancen, og det er her, at mange folk kommer galt af sted, fordi de tror, de kan gøre de samme ting, som når de er ædru. Samtidig mister man sin situationsfornemmelse fuldstændig, når man drikker, så man kan også ødelægge forholdet til sine veninder eller gøre sig uvenner med folk, som man holder af.
Foto: Shutterstock
Når man drikker, kan man sige, at man faktisk forgifter sig selv, og det kan mærkes dagen efter! Samtidig dehydrerer alkohol kroppen, hvilket gør, at man kan vågne op med hovedpine og kvalme. En ting er de fysiske tømmermænd, men der er også alle de moralske… og det kan være virkelig ubehageligt at vågne op og fortryde en masse!
Foto: Shutterstock
Med de her facts er konklusionen vist rimelig klar: Alkohol er ikke sundt for hverken hjernen eller kroppen!
Foto: Shutterstock

Læs mere om