brystvorter
Helbred & balance

9 skøre facts om brystvorter

Af Redaktionen 20. oktober 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvem vil ikke gerne være lidt klogere på de der brystvorter? Læs skøre facts om dem her.

Det er måske ikke lige så tit, at du rent faktisk tænker over dine brystvorter. Er det ikke bare nogen, man skal bruge, hvis man engang skal amme en baby? Jo, det er det også, men skulle du måske lige blive lidt klogere på dem og finde ud af, hvad de ellers kan og er?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Er dine bryster eller brystvorter underlige?

Herunder kan du læse ni skøre facts om brystvorter:

  1. Brystvorter kan have mange forskellige former og farver. Lys, mørk, stor, lille – you name it.
  2. Det er helt normalt at have hår på brystvorterne. Også for piger!
  3. Nogen mennesker har faktisk brystvorter, der vender indad i stedet for at stritte udad. Det kan man blive opereret for, hvis man ønsker det.
  4. Brystvorter heler ikke ret hurtigt, så hvis man får en piercing i brystvorten, kan det tage op til et halvt år, før det er helet ordentligt.
  5. Seks procent af befolkningen har mere end to brystvorter. Du ved sikkert allerede, at Harry Styles har fire, og det ses også oftere hos mænd end kvinder.
  6. Brystvorterne er tit en erogen zone, og nogen kan faktisk få orgasme af at få rørt ved dem. Tit er den venstre mere følsom end den højre.
  7. Det siges, at ens brystvorter og ører sidder med præcis samme afstand! Hm …
  8. Man kan risikere at miste noget af følelsen i brystvorterne, hvis man får opereret sine bryster større.
  9. Brystvorterne bliver skabt før kønsorganerne, når man ligger inde i maven på sin mor.

Læs også: Lær dine bryster at kende

Er du ked af dine bryster? Så læs mere i galleriet herunder!

Hjælp,jegerkedafminebryster

Et faktum, vi ikke kan komme udenom, er, at vi alle er bygget forskelligt. Derfor giver det også god mening, at vores bryster ser meget forskellige ud. Der findes ikke en bestemt måde, som man skal se ud på, og derfor behøver man slet ikke at være ked af den måde, ens krop ser ud på.
Foto: Shutterstock
Alle bryster er flotte, hvis ejeren, de sidder på, er glad for sin krop, og føler sig tilpas i den. Husk, at dine bryster slet ikke har noget at gøre med, hvor smuk du er. Det hele handler nemlig om, hvordan man har det med sig selv. Hvis du elsker dig selv og din krop, er det det eneste, som betyder noget – uanset hvordan dine bryster ser ud. Så hvis du er meget ked af dine bryster, handler det måske i virkeligheden om nogle helt andre ting, og det er også helt i orden.
Foto: Shutterstock
Du tænker måske, at en potentiel kæreste kun går op i, hvordan dine bryster ser ud, men det er slet ikke sandt. Hvis det er det eneste, de går op i, så siger det mere om dem, end det gør om dig - og så er det helt sikkert IKKE den rigtige person for dig. Hvis en person er interesseret i dig, så kommer de til at synes, dine bryster er smukke præcis som de er.
Foto: Shutterstock