Guide: Fin hud 1, 2, 11!
Drømmer du om at være Vi Unge Covergirl 2011, så vil du måske gerne forkæle din hud lidt ekstra. Her får du 11 tips til, hvordan du holder din hud skøn og smuk.
1. Plej din hud morgen og aften med produkter, der passer til din hudtype. En rensegelé, en skintonic og en god creme er et godt udgangspunkt. Du kan supplere med ansigtsmasker, hvis du har lyst og råd.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Hvis du vil give din hud et ensartet look, er det en god idé at bruge en foundation til hele ansigtet og lidt concealer på eventuelle urenheder. Når du skal finde dine produkter, skal du være nærmest hysterisk med at finde den helt rigtige farve.
3. Når du lægger din makeup, så gør det foran et spejl nær et vindue. Hvis du kan sætte spejlet i vindueskarmen er det helt perfekt - og hvis spejlet er forstørrende, er det bare endnu bedre.
4. Undlad at trykke i dine urenheder - og nej, du må altså heller ikke pille og kradse, selv om det er mega-fristende! Det er bedst, hvis du lader din hud klare urenhederne selv - for de går faktisk ret hurtigt væk af sig selv, hvis du ellers holder nallerne for dig selv.
Læs også: 5 typiske skønhedsproblemer.
5. Det er ikke bevist, at chips og den slags giver dig bumser, men det er vel næsten logisk, at det er bedre for din hud, at du spiser sundt og sørger for at få nok vand at drikke, end at du fylder dig med chips, cola og pomfritter.
6. Vær aldrig bange for at spørge om hjælp til din hud - det gælder både, når du køber makeup og er i tvivl om, hvilken farve du skal vælge, og når du køber hudpleje og ikke ved, hvilken hudtype du har.
7. Hvis du har uren hud og ikke kan få problemet under kontrol, skal du ikke holde dig tilbage med at smutte til lægen og snakke med ham eller hende om problemet. Din hud skal ikke ødelægge dit humør eller din selvtillid - og din læge kan hjælpe dig med at få noget effektiv creme mod bumserne.
Læs også: Sådan finder vi den perfekte Covergirl.
8. Pas på med solen, og brug altid solcreme, når du opholder dig i solen. Husk, at du også kan vælge en dagcreme eller en foundation med solfaktor, hvis du vil være på den sikre side.
9. Du kan nemt og hurtigt pifte din hud op med en skrubbecreme, en selvbruner eller en fin rouge.
10. Det er en god idé at få en ansigtsbehandling engang imellem. Hvis du ikke har råd til at smutte forbi byens kosmetolog, kan du undersøge, om der ligger en kosmetologskole i nærheden af dig - der kan du få billigere behandlinger.
11. Motion er noget, din hud har godt af - så hvad med at invitere bedsteveninde med ud at gå en lang tur?