Hold formen på ferien
Ferie betyder ren afslapning. Men hvis du, samtidig med at du er på ferie, gerne vil holde formen og den sunde stil, så læs med her, hvor vi guider dig til, hvordan du kan blive supersund på din ferie.
Sund kost
Hvis du skal til et andet land, så skal du helt sikkert spise løs af alle deres lækre frugter og grøntsager. De smager altså meget bedre end dem, du kan få herhjemme, og så er de jo megasunde og fyldt med vitaminer også. De har også mange lækre nødder, som du da også lige skal prøve.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: 5 spørgsmål om sundhed.
Husk at drikke vand
Det er supervigtigt, at du får masser at drikke, når du er på ferie i et varmt land. Kroppen har nemlig ekstra meget brug for væske, når det er varmt. Det er ikke alle steder, at du må drikke vandet fra vandhanen, så køb vand på flaske i stedet for. Hvis du bliver træt af at drikke vand, så prøv en friskpresset juice eller en lækker smoothie med forskellige frugter.
Læs også: Sådan kan du drikke mere vand.
Sådan kan du træne:
• Når du er på stranden, så gå en lang tur i vandkanten. Hvis du går, så vandet når til dine knæ, så er der større modstand på dine ben, og det er bedre træning for dine ben.
• I stedet for at tage bussen, når I skal nogle steder hen, så overtal din familie til, at I lejer cykler.
• Spil beachvolley, frisbee eller strandtennis sammen med din veninde eller din søster. Måske er der nogle søde fyre, der også vil være med?
• Hop i swimmingpoolen om morgenen, hvor der ikke er så mange andre dernede. Det er supergodt for kroppen at svømme, så snup et par ture frem og tilbage i bassinet.
• Der er sikkert mange steder, hvor de spiller fedt musik om aftenen, og så er det bare med at komme ud og danse. Du får lynhurtigt forbrændt en masse kalorier, når du danser, og hvem ved, måske ender det med en ferieflirt!
• Måske vil du allerhelst ligge ved poolen og dase, mens din familie tager på ture for at se noget. Men det er altså en god idé at tage med, så du får rørt kroppen og samtidig får oplevet en masse nyt og spændende.
• Er du frisk på en tur på surfbrættet eller en dykkertur, så er det altså også supergod motion, du får der.
Læs også: Sejt træningstøj og træningsudstyr.