Helbred & balance

Ideer til sportsgrene

Af Cecilie Larsen og Malene Strange 13. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mangler du ideer til, hvilken slags sport du skal dyrke? Så læs med her og bedøm, om sportsgrenen er hot eller not.

Vi har fundet tre af de mest populære sportsgrene frem. Overvejer du at starte til en af dem? Tjek her, om de er hot eller not.

Håndbold
Derfor er det hot:
Det giver super god motion.
Du kan møde mange nye veninder og måske finde en kæreste i klubben.
Det giver bedre samvittighed.
Stævnerne! Du møder en helt masse nye mennesker og har det vildt sjovt!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Derfor er det not:
Du får mange blå mærker under en kamp.
Kampene ligger ofte i weekenden og af og til meget langt væk og meget tidligt om morgenen.
Du skal have grimt sportstøj på til kampene, og det lugter ofte lidt.
Man får temmelig klam mad til stævnerne, hvilket du måske får det lidt halvdårligt af.
Du har ikke lige så meget tid til lektier og veninder.

Læs også: 10 nemme genveje til sundhed.

Svømning
Derfor er det hot:
Du får en virkelig flot krop af at svømme, da svømning træner hele kroppen.
Du kan møde nye mennesker.
Du får lov til at gå i sauna hele tiden.
Du sparer på vandet derhjemme.
Du bliver mega ren!

Derfor er det not:
Du kan ikke bruge makeup, og hvis du glemmer at fjerne mascara, ender du med at ligne en pandabjørn, når I er færdige.
Du får mindre tid til familie og veninder.
Klor udtørrer huden, så du skal nok bruge fugtighedscreme.
Konkurrencerne ligger ofte i weekenden - du skal dersuden ofte tidligt op og køre langt.

Læs også: Kom i form derhjemme.

Ridning
Derfor er det hot:
Selv om der ikke er så mange drenge, har du rig mulighed for at møde nye bekendtskaber.
Du kan få dit helt eget kæledyr et par timer om ugen.
Det åbner en masse nye muligheder for rejser og ture.
Du får en ven i din hest, som ikke dømmer dig.

Derfor er det not:
Du kommer til at lugte lidt af arbejdet i stalden.
Du skal muge ud efter din hest.
Det er meget tidskrævende, da du ofte skal bruge omkring tre til fire timer hos hesten, hvis den er din.
Du får nogle knubs, når du falder af.
Du kan bruge for meget tid på at fortælle, hvor sød din hest er osv. - og det bliver folk temmelig trætte af at høre på.