Læsernes seje sport – hvad er rope skipping?
Fodbold, håndbold, ridning, svømning, gymnastik - ja, det hele! Der findes jo så vildt mange sportsgrene, og mange af dem kender vi faktisk ikke så meget til. Derfor har vi spurgt nogle seje Vi Unge-læsere, om de vil fortælle om deres lidt mere ukendte sportsgren.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Tjek programmet: Sådan kommer du i gang med at træne derhjemme
Hvem: Fie Andersen
Alder: 16 år
Hvad hedder din sport, og hvad går den ud på?
Sporten hedder rope skipping, og det går ud på at sjippe og danse på samme tid. Vi laver en masse tricks, som er lidt blærede, og går til konkurrencer med vores shows.
Hvornår startede du og hvorfor?
Jeg startede til det for seks år siden, og jeg startede fordi, at jeg synes det er sjovt at sjippe, og det kunne være fedt at lære nogle tricks.
Hvad er det bedste ved sporten?
Det bedste ved sporten er nok, at man får vildt god kondition af det. Det er en sjov sport, hvor vi er et hold på 10-20 mennesker, som sammenarbejder og hjælper hinanden.
Og det værste?
Det værste er, at man kan blive noget så sur på sig selv, når man skal lære nye tricks. For det kan kikse så mange gange inden, man får styr på de helt små finesser. Men øvelse gør mester.
Er sporten for alle?
Sporten er for alle, der kan finde ud af at sjippe med et sjippetov. Har man et derhjemme, kan man selv øve sig på at sjippe med krydsede arme, og så er man faktisk i gang med lidt tricks.
Tænk at man kan gå til en sport, hvor man kombinerer dans og sjipning? Sejt! Er du skolegårdens sejeste sjipper? Så skulle du måske prøve rope skipping …
Se en video med rope skipping her.
Tjek de andre seje sportsgrene her:
Kunstskøjteløb
Brydning
Kapsejlads
Rugby