skønhedskonkurrence
Helbred & balance

Slanketip fik finalist til at skride fra skønhedskonkurrence

Af Cecilie Rosfort-Nees 28. oktober 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Da den islandske finalist ved en international skønhedskonkurrence blev opfordret til at tabe sig, meldte hun sig ud af konkurrencen ...

20-årige Arna fra Island havde fået opfyldt sin pigedrøm: Hun skulle repræsentere Island ved en stor, international skønhedskonkurrence, der hedder "Miss Grand International" i Las Vegas.

Fire dage før finalen blev Arna opfordret til at tabe sig af nogle af de ansatte bag skønhedskonkurrencen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Skønhedskonkurrence skaber vrede

- Lad være med at spise morgenmad, spis kun salat til frokost, og drik en masse vand hver aften!, skulle arrangøren ifølge Island Monitor have sagt til Arna.

Den smukke islænding meddelte efterfølgende, at hun ikke havde lyst til at deltage i finalen.

- Hvis ejeren af konkurrencen vil have, at jeg skal gå ned i vægt, og ikke kan lide mig, som jeg er, har jeg ikke lyst til at være med i top 10!, fortalte Arna.

Læs også: Pinlig skønhedskonkurrence

Arna fortæller norsk tv2, at hun godt ved, hun har bredere skuldre end de andre piger, men det skyldes, at hun har dyrket idræt på eliteplan - og det er noget, hun er stolt af.

Da Arna trak sig fra konkurrencen, prøvede arrangørerne at få hende til at trække historien tilbage. Ifølge dem var der tale om en sproglig misforståelse. Men Arna var fast besluttet på sin beslutning og har efterfølgende skrevet på sin Facebook-profil, at hun er glad for al den støtte, hun har fået, og at hun vil rejse hjem til Island som en vinder og som en stolt islænding.

Arna, du er ALT for sej! RESPEKT!

I galleriet nedenfor får du gode tips til, hvordan nødder gør dig sundere (og smukkere):

6nødder,derholderdigsund

HasselnødderSpiser du hasselnødder, kan du være sikker på at få stoffet magnesium, som er et mineral, der sikrer, at du kan bruge dine muskler på normal vis, og at dit hjerte har det godt. Ud over det har hasselnødder også et højt indhold af B-vitaminet folat, og studier har faktisk vist, at sportsfolk præsterer bedre og er mere udholdende, hvis de har fået tilstrækkeligt med folat.
Foto: Shutterstock
ParanødderDen store paranød har et højt indhold af stoffet selen, som blandt andet hjælper dig med at rense din krop for skadelige stoffer som for eksempel kviksølv. Kroppen bruger desuden selen til at producere en form for antioxidanter, som beskytter dine celler mod skader.
Foto: Shutterstock
ValnødderValnødden er en af de nødder, som indeholder rigtig mange antioxidanter, hvilket er supersundt for dig. Samtidig er de så smarte, at de øger indholdet af stoffet melatonin, som får dig til at sove godt!
Foto: Shutterstock
Pistacienødder De lækre, grønne pistacienødder indeholder lidt færre kalorier end mange andre nødder. Samtidig har de også et højt indhold af stoffet lutein, som er godt for dine øjne og din hud. Hvis de skal være rigtig sunde, skal du dog undgå de saltede.
Foto: Shutterstock
Pekannødder Pekannødder er små sundhedsmirakler, da de indeholder mere end 19 forskellige vitaminer og mineraler! Nødderne har et højt indhold af E-vitamin, som styrker din hud.
Foto: Shutterstock
Mandler Mandler er geniale som mellemmåltid, da de indeholder masser af kostfibre og protein, som holder dig mæt i lang tid. Samtidig kan man finde store mænger af de såkaldte monoumættede fedtsyrer, som modvirker mavefedt.
Foto: Shutterstock