Helbred & balance

Sport der er sjov!

Af Line Sølvhøj Jensen 5. marts 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Faktisk kan det godt være supersjovt at dyrke sport. Vi har samlet 10 sjove sportsgrene til dig.

Det bliver hurtigt meget kedeligt at skulle løbe den samme tur to gange om ugen, og måske er du også ved at være træt af at gå til den samme sport, som du har gjort siden, du var lille. Derfor har vi samlet 10 sjove sportsgrene, som du kan gå til. Måske er en af dem noget for dig?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Sådan får du gratis motion.

Dans
Du kan gå til rigtig mange former for dans, og det behøver ikke bare at være standard eller latindans. Hvad med hiphop, showdance, mavedans eller breakdance?

Klatring
Hvis du kan lide udfordringer og ikke er bange for højder, så er klatring måske noget for dig. Det er god træning for både dine arme og ben.

Aerobic
Aerobic er supergod konditionstræning, og samtidig er det også en form for gymnastik. Og så kan du jo glæde dig til den fede musik, som I skal træne til.

Yoga
Hvis du ikke er til hård træning, hvor man sveder sindssygt meget, så er yoga måske noget for dig. Du får trænet alle kroppens muskler, og du lærer at slappe rigtigt af.

Selvforsvar
Det er jo både godt at kunne selvforsvar, men det er også en sjov sport at gå til. Du kan samle dine veninder, og så kan I gå til det sammen.

Spinning
Hvis ikke du gider cykle udenfor, når det er koldt, så prøv spinning. Du giver den fuld gas på en indendørs cykel, og oven i det bliver der spillet den fedeste musik, så du rigtig kan give den gas.

Gokart
Måske tror du, at gokart er en drengesport, men så tager du altså helt fejl! Det er nemlig supersjovt at køre gokart - også når man er pige. Du kan samle dine veninder, og så kan I køre mod hinanden.

Boksning
Boksning handler slet ikke om at skulle slå hinandens tænder ud, eller om at give den anden så mange blå mærker som muligt. Det er megahårdt at gå til boksning, men det er supersjovt, og du får den fedeste træning.

Dykning
Det kan være ret kedeligt bare at svømme frem og tilbage i en svømmehal, så hvis du er en vandhund, er dykning måske noget for dig. Det fedeste er, at I også får lov til at dykke rigtigt udenfor.

Fitnesscenter
Er du typen, der hurtigt bliver træt af at gå til den sammen sportsgren hele tiden? Så skal du starte i fitnesscenter. Her kan du nemlig gå på alle mulige forskellige hold, så du aldrig kommer til at kede dig med den samme træning.

Læs også: 15 ideer til sjov sommertræning.