Undgå at blive forkølet
Det er mega irriterende at sidde i skolen, og næsen bare løber, eller hvis du skal på date med drømmefyren, og din næse er helt rød, fordi du har pudset den så mange gange. Men heldigvis kan du gøre noget for at undgå den irriterende forkølelse!
Spis sundt
Du kan undgå at blive forkølet, hvis du spiser sundt og varieret. Det er især frugt, grøntsager og stærke krydderier, der kan holde forkølelsen væk, men det er også en god idé at snuppe en vitaminpille hver dag. Det er også en god idé at drikke te og selvfølgelig masser af vand.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Pas på hygiejnen
Forkølelse smitter - både i luften og hvis du rører ved nogle ting, som nogen, der er forkølet, også har rørt ved. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at vaske hænder tit eller spritte dem af, og hvis du er i rum sammen med nogen, der er forkølet, så hold dig lidt på afstand af dem.
Dyrk motion
Dit immunforsvar bliver meget stærkere, når du holder dig sund og dyrker motion, og det kan altså holde forkølelsen væk. Du kan sagtens dyrke motion udenfor, men husk at tage godt med tøj på - for ellers er det helt sikkert, at der venter dig en ordentlig gang forkølelse.
Læs også: Hold dig sund og skøn i skolen.
Bliv hjemme, hvis du er syg
Hvis du er syg, så er din krop ikke særlig stærk, og så er det altså bedre at blive hjemme, indtil du er helt frisk igen, end at tage i skole alligevel og risikere at blive endnu mere syg. Derudover så smitter du også andre, så bliv under dynen, så længe du ikke er helt rask.
Stop med at ryge
Hvis du ryger, så er der større risiko for, at du blive forkølet. Rygning gør nemlig dit immunforsvar svagere, så risikoen for forkølelse og andre sygdomme som for eksempel lungebetændelse.
Gør ting, der gør dig glad
Kender du det, at hvis du oplever noget godt, så føler du dig stærkere og sundere? Den er god nok! Hvis du føler dig glad og afslappet, så bliver din krop mere stærk, end hvis du hele tiden er negativ og i dårligt humør.
Læs også: 10 ting, der gør dig glad.
Godt med tøj på
Det er dumt at tage for lidt tøj på, for den er en af de mest sikre veje til en ordentlig omgang forkølelse. Så husk at tage godt med tøj på og vanter og halstørklæde, når du er udenfor.
Vær social
Jo flere mennesker, du ses med, jo flere bakterier vil din krop også vende sig til, og på den måde vil kroppen blive stærkere, så den kan stå imod sygdomme. Så lav bare en masse aftaler sammen med dine venner.