Sluk dit solarium og undgå hudkræft
Redigeret d. 28.10.2021
Har du overvejet at bruge solarium? Det er en rigtig dårlig ide, da det kan skade din hud og øge risikoen for at udvikle modermærkekræft og hudkræft.
Sluk solariet
"Sluk solariet" er en kampagne, der kører i øjeblikket, som skal få unge til at indse, hvor farligt det er at tage sol i et solarium. Solariet udsender nemlig nogle farlige UV-stråler, og det er altså dem, der kan være med til at udvikle modermærkekræft og almindelig hudkræft.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvorfor er solarie farligt?
Det er især farligt for unge at tage sol i et solarium, fordi kroppen er under udvikling, og så er kroppen endnu mere modtagelig over for de farlige stråler. Derfor er der rigtig mange unge, der tager sol, som har stor risiko for at udvikle hudkræft. Faktisk er modermærkekræft den mest hyppige kræftform blandt unge i Danmark.
Det er sundt at få en sommerkulør!
- Det er faktisk ikke sundt, når din hud ændrer farve på grund af solen. Og der findes rigtig mange myter om solen, som er falske. Se bare her:
1. Sommerkulør er tegn på sundhed = Nej, for når din hud bliver solbrændt, så er det tegn på, at den forsøger at beskytte dig mod flere af de farlige UV-stråler.
2. Man kan ikke blive skoldet i et solarium = Jo, det kan man godt, for solariets stråler er faktisk endnu mere intense, end strålerne fra den danske sommersol er.
3. Det er en god idé at tage sol, inden du skal på ferie sydpå = Det kan være en god idé langsomt at vænne din krop til solen, inden du tager på ferie. Men det bør ikke gøres ved at bruge solarium.
4. Man får D-vitaminer af solen = Ja, men det er ikke bevist, at solen fra et solarium giver D-vitaminer. Det eneste, der er bevist, er at solen fra et solarium kan give hudkræft.
Er solarie mere skadeligt end sol?
Ja, solarie er mere skadeligt end sol, fordi UV indekset er meget højt i et solarium. Når du er ude i den naturlige sol i Danmak, stiger UV indekset normalt ikke over 6, hvor det i et solarie er omkring de 12!
Derudover bliver du, i et soalrie, udsat på UV på begge sider af kroppen på samme tid, og din krop når ikke at reagere i tide, hvis du bliver brændt.
Kilde: www.cancer.dk