louise bjerre
Reklame

Louise Bjerre: Her er mine bedste menstruationsråd

AF ALLER CREATIVE STUDIO, REKLAME FOR TAMPAX 20. maj 2021
Hvad gør man, hvis man får menstruation midt i timen, og hvordan tackler man bekymringer forbundet med menstruation? Influencer og iværksætter Louise Bjerre svarer på jeres spørgsmål om menstruation.

Er du bekymret for at bløde igennem eller for at bruge tampon? Det er der ingen grund til - vi har allieret os med influencer Louise Bjerre, der deler sine erfaringer og allerbedste råd til at tackle bekymringerne.

Husk først og fremmest på, at det er det mest naturlige i hele verden at have menstruation. Selvom du måske ikke tænker over det til daglig, så er din menstruation et tegn på, at din krop er sund og rask.

Q&A om menstruation med Louise Bjerre

Hvornår fik du din første menstruation, og hvordan håndterede du situationen?

– Det var omkring sommerferien, hvor jeg fyldte 16 – lige inden gymnasiet. Jeg var i total panik, fordi alle andre, jeg kendte, allerede havde fået menstruation. Min læge var indover, fordi det var ved at være på tide, at den skulle komme. Jeg var lettet, for det er jo et tegn på sundhed, at man får menstruation. Jeg sov hos en veninde den dag, så jeg skrev til min mor: “Nu tror jeg, jeg har fået det.” Hun blev så glad, og vi kørte ud for at købe alt det, man nu skal bruge, og så spiste vi noget chokolade for at fejre det. Så for mig var det en god oplevelse.

Har du et godt råd til, hvordan man fortæller sine forældre, at man har fået sin menstruation?

– Det er så vigtigt, at man kan sige det til sine forældre. Jeg tror, man skal lade være med at tænke det som en “big deal”, men i stedet tænke på, at det er helt naturligt, så det kommer heller ikke bag på ens forældre. Hvis man er nervøs for, hvornår man får det, ligesom jeg var, synes jeg, man skal prøve at snakke med for eksempel sin mor om det. Hvis jeg havde været derhjemme, da jeg fik min menstruation, havde jeg bare sagt det, men ellers kan man måske sende en besked. Jeg vil godt love jer for, at jeres forældre ikke bliver chokerede over, at I får det.

Hvordan lærte du at bruge tampon? Og gjorde det ondt første gang?

– Jeg brugte tampon ret sent og ville faktisk ønske, at jeg havde prøvet det tidligere. Jeg overtænkte, hvordan det er at bruge tampon, og tænkte, at man skulle være ældre, men det behøver man jo slet ikke. Det er lige så rigtigt at bruge tampon som at bruge alt muligt andet. Første gang jeg brugte tampon, var jeg ude at rejse med en kunde i Østrig på nogle optagelser, hvor vi skulle i spa, og derfor skulle jeg i vandet. Jeg havde menstruation, og der er tamponer jo en go to-partner, men det var første gang, jeg rigtig skulle bruge en. Så jeg var lidt panikken, da jeg måtte ned i et østrigsk supermarked og købe tamponer. Det var et fremmed sted, og jeg følte mig ny på området og anede ikke, hvad de forskellige ting betød. Bagefter ringede jeg til min veninde og var sådan: “Hvordan gør man?” og alt sådan noget, men hun var bare sådan: ”Slap helt af, det er så nemt.” Jeg syntes ikke, det gjorde ondt, og man skal i hvert fald ikke være bange for det.

Hvad gør du for at få det bedre, hvis du har menstruationssmerter?

– Jeg prøver at hygge lidt ekstra om mig selv og gøre det til en positiv ting, at man har menstruation. Jeg har brugt mange år og mange menstruationsperioder på at være sur over det, og det får man det ikke bedre af. Jeg tager min dag, som den kommer, og ser lidt ekstra serier, spiser lidt chokolade og råber lidt ekstra ad min kæreste, fordi han ikke forstår det – ej, he he. Jeg tager mig lidt friheder, når jeg har det, det synes jeg godt, man må.

Har du været bekymret for at bløde igennem, og har du et godt råd til, hvordan man tackler den bekymring?

– Jeg ville altid have et bind eller en tampon med i tasken, og det fylder heldigvis ikke så meget. Det giver i hvert fald mig meget ro altid at have det med i tasken. Det kan jo også være, at ens veninde eller en tilfældig på kvindetoilettet får brug for det, og så er man dagens helt. Hvis det skulle ske, at man bløder igennem, skal man ikke være bange for det – det har vi jo nærmest alle sammen prøvet. Prøv at owne det, sket er sket, og der er ikke noget farligt ved det.

Hvad gør man, hvis man får menstruation for første gang midt i en time i skolen?

– Jeg kan huske, der var en del i min folkeskoleklasse, der fik det, og så kunne vi gå over til sundhedsplejersken, som havde både bind og tamponer. Jeg synes også, man skal være god til at snakke med sine veninder eller klassekammerater om det i forvejen, hvis man ikke allerede gør det. Så ved man nemlig også, hvem man kan spørge til råds. Jeg gik og holdt det hemmeligt ret længe, at jeg ikke havde fået menstruation, selv om det er lige så normalt at få det sent, som det er at få det tidligt, og jeg ville ønske, at vi havde haft en bedre dialog os piger imellem, for så kan man bruge hinanden, hvis man kommer i sådan en situation – om det så er ens første menstruation, eller hvis man bløder igennem.

Hør Louise fortælle sine tre ultimative menstruationstips:

Husk!

Menstruation er individuelt fra krop til krop, og det er kun dig, der ved, hvad der virker eller føles rigtigt for dig. Spørg altid en voksen om hjælp, hvis du er bekymret eller har spørgsmål – for eksempel dine forældre eller en professionel.

Tampax Louise Bjerre

Om Tampax Pearl Compak:

  • Tampax Pearl Compak er Tampax’ bedste tampon for komfort, beskyttelse og diskretion. Den kommer i en plastikapplikator med runde kanter, der gør den let at indføre.
  • Selve tamponen er lavet til at tilpasse sig efter din krop, så den udvider sig efter behov.
  • Indpakningen er farverig, nem at åbne og kan holde til at ligge i tasken.
  • Tampax Pearl Compak tamponer er gynækologisk testet og uafhængigt testet for skadelige stoffer af Oeko-Tex.
  • Du kan vælge mellem to sugeevner, “super” og “regular”, så du kan finde den tampon, der passer bedst til din menstruation.
  • Du kan købe Tampax Pearl Compak i butikker - læs meget mere om Tampax og tamponer HER.