Menstruation: ALT, du skal vide om din røde følgesvend

Å-åh, rød alarm! Du står på badeværelset hjemme hos en klassekammerat, og uden varsel er der dukket en lille, rødbrun plet op i trussen. Er det allerede den tid på måneden?

... Og du har selvfølgelig glemt et bind … typisk – og måske føles det lidt pinligt at spørge om et? Hvorfor er menstruation stadig et svært emne, når den røde uge har været et fast element i halvdelen af alle menneskers liv siden ... altid?

Det kan føles pinligt at tale om menstruation, så det er helt forståeligt, at du går med nogle ting for dig selv. Men når du får din menstruation, melder der sig sikkert en masse spørgsmål på banen, og især ét går igen: Er det her normalt? Menstruationen er i princippet ens for alle, men i praksis helt forskellig. For nogle er det rart at vide, at kroppen fungerer, som den skal. For andre er det sindssygt irriterende eller helt uvelkomment at bløde.

... Og for andre er det bare en lettelse at vide, at de ikke er gravide.

Det er helt okay at være træt af menstruationen, for den kan altså komme på de mest ubelejlige tidspunkter og være lidt af en pain in the ass! Måske er det også derfor, at sætningen ”jeg har mit lort …” hyppigt bliver brugt til at beskrive den tid på måneden. Ligegyldigt hvad dit forhold er til det månedlige, er dine følelser helt berettigede, og der er ingen, der kan eller skal tage dem fra dig. Men det kan være rigtig rart at tale med nogen – dine forældre, dine venner eller måske en voksen, du er tryg ved – om det, så du ikke føler dig alene med følelserne.

Måske hjælper det dig også at læse med her.

Hvad er menstruation – og hvorfor har vi det?

Når vi bliver kønsmodne, begynder vi at bløde fra skeden. Det betyder, at vi kan blive gravide, hvis vi har ubeskyttet penetrationssex med en penis. En graviditet opstår i livmoderen, og det er her, menstruationsblodet kommer fra. En cyklus – det vil sige tiden fra første menstruationsdag til næste gang menstruationen begynder – varer typisk 28-32 dage, men det kan være normalt med mere og mindre.

I cyklussen bliver slimhinden i livmoderen tykkere og fyldt med blod, så et befrugtet æg kan sætte sig fast. På den måde forbereder kroppen hver måned en mulig graviditet. Hvis der ikke kommer et befrugtet æg til livmoderen, afstøder kroppen slimhindens blodfyldte væv omkring to uger efter ægløsningen. Det er det blod, der siver langsomt ud gennem skeden som menstruation. En gennemsnitlig menstruation varer 3-7 dage. Man bløder typisk mest i starten af perioden, men det er forskelligt fra person til person.

Menstruationsblod ligner ikke næseblod! Slimhinden gør, at blodet får en slimet konsistens, og blodet kan både være rødt og brunt. Det er normalt, at blodet klumper sammen og bliver til tykke, mørkerøde, brune eller sorte klatter.

Psst… Det er ikke sikkert, du er gravid, hvis din menstruation udebliver! Måske er det på grund af din prævention, eller måske har din krop ikke har vænnet sig til de svingende hormoner. Er du i tvivl, så er det altid i orden at ringe til lægen.

Hvor meget blod?

Der er ikke én cyklus, der er identisk med en anden, og vi bløder alle sammen forskellige mængder. Intet er rigtigt og forkert. Det kan føles ubehageligt at skulle gå på toilettet meget oftere end alle andre og bruge natbind om dagen. Men det er altså helt normalt, selv om det kan være SÅ irriterende – det er bare din måde at bløde på.

Den allerførste menstruation - hvad sker der?

De fleste får den første menstruation mellem 10- og 15-årsalderen (du kan også få det inden du er 10 og efter du er 15, det er helt normalt).

Det første møde med den røde plet i trussen kan gøre et stort indtryk. Nogle af os husker det på grund af de lyse bukser, vi havde valgt at tage på den dag. Nogle af os husker det, fordi vores forældre sagde "tillykke", mens vi selv græd af nervøsitet og overvældelse. Det kan nemlig være en skræmmende oplevelse at få det røde for første gang.

De sidste seks måneder op til du får din første menstruation kan du få mere udflåd end ellers. Udflåd er lige så normal som menstruationen. Den er til for at rense din skede og derfor også helt nødvendig. Når du begynder at menstruere, er din menstruation højst sandsynligt ikke regelmæssig. Det skyldes, at hormonerne stadig suser rundt i puberteten. Den skal nok blive mere regelmæssig med tiden.

Selv om det kan føles grænseoverskridende, så er den bedste måde at blive tryg ved menstruationen at tale med andre om den – en person, du er tryg ved. Måske du opdager, andre har lige så mange spørgsmål og bekymringer?

TIP! Med apps som “Clue” eller “Flo” kan du tracke din menstruation og holde helt styr på din cyklus gennem analyser af blødning, madvaner, smerter, søvn, følelser, fordøjelse, aktiviteter og meget mere.

Menstruation gennem tiden

Har du lagt mærke til, hvor lidt af det blod, du ser på film, er menstruationsblod? Menstruation er noget, vi holder for os selv, og derfor er det langt mere grænseoverskridende at se andre menneskers menstruationsblod, end det er at se det, der kommer ud af åbne kødsår i actionfilm.

Det kommer ikke ud af ingenting. Gennem historien er der nemlig blevet fortalt historier om de urene, hysteriske og farlige menstruerende kvinder – de fleste set fra mænds synspunkt, da kvinder ikke havde ret til at deltage i debatten før i tiden. Der er ikke noget at sige til, at vi holder det privat.

I Det Gamle Testamente blev kvinder beskrevet som urene, og i oldtidens Grækenland udbredte filosoffen Aristoteles tanken om, at menstruation var et tegn på, at kvinder var underlegne. I det gamle Romerrige troede man, at menstruerende kvinder var hekse, og i Frankrig var historien, at havde man sex under menstruationen, ville man føde et monster. Den myte kan vi godt afkræfte!

Gennem historien har der været flere spøjse menstruationspræparater. Kvinder i middelalderen, som blødte voldsomt, havde en pose ved underlivet, som indeholdt asken fra brændte tudser. Og i Grækenland brugte man et stykke træ som tampon … avs.

For hundrede år siden kunne man klippe en stilhedskupon ud af dameblade, som man afleverede ved skranken på apoteket, så man slap for at sige ordet ”bind” højt. Og det var først i 1985, at ordet ”menstruation” blev sagt højt i en reklame for bind. Selv i dag er reklamerne fyldt med blomster og andre ting, der skal føre tankerne om menstruationen hen på renlighed og røde roser.

Så sent som i 2015 sagde den forhenværende amerikanske præsident Donald Trump på landsdækkende tv til en kvindelig journalist, at hun da måtte have sin menstruation, fordi hun opførte sig vanvittigt – ifølge ham. Alt dette er grunde til, at det er det vigtigt, at vi holder op med at tale nedsættende om menstruerende personer. Dermed ikke sagt, at vi ikke har lov til at være vildt irriterede over menstruationen i sig selv.

PMS, suk!

Hvor mange gange har vi ikke skullet lægge øre til jokes om ”den tid på måneden”, hvis vi har reageret lidt ekstra følsomt på noget? De dårlige og fordomsfulde jokes (som vi i øvrigt gerne vil frabede os fra alle ikke-menstruerende!) har faktisk rod i virkelige PMS-symptomer. Måske er du en af dem, der ser rødt, når dine venner taler om menstruationen som noget fantastisk og naturligt, og som man bør sætte pris på – mens du selv ligger i fosterstilling under dynen hver måned, for at smerterne bliver udholdelige. Eller måske får du en helt uimodståelig craving efter chokoladeis op til menstruationen?

Begge dele er symptomer på PMS. Omkring 75 % af alle menstruerende har haft et eller flere af de symptomer, som kan være alt fra muskelkramper, hovedpine, en oppustet mave, diarré, ømme bryster og ryg- og mavesmerter – til humørsvingninger, mærkelige madvaner og bumser. Og i den periode synes vi altså godt, vi må have lidt ondt af os selv. Og spise ekstra chokoladeis, popcorn, eller hvad vi ellers har lyst til!

MÆNDstruation – ikke kun for kvinder!

Nogle gange kan det måske føles, som om menstruation er et “girls only”-emne. Men det er langtfra sandheden, for det er ikke alle piger, der har menstruation. Og det er heller ikke alle, der har menstruation, som er piger. Transkønnede mænd har nemlig også menstruation, medmindre de enten har taget hormoner længe eller fået foretaget en hysterektomi, hvor livmoderen fjernes sammen med muligheden for at få børn og menstruation. På samme måde har transkvinder ikke menstruation.

Dermed ikke sagt, at det er let at tale med alle om menstruation. Mange mænd er vokset op med ideen om, at menstruation kun er for kvinder, og det er ikke sikkert, din far, din kæreste eller din lærer har lært om tamponer og humørsvingninger i skolen. Det er gode grunde til at involvere cismændene (altså mænd med en kønsidentitet, der er ens med personens tildelte køn ved fødslen) i menstruationen – også selv om det kan føles grænseoverskridende.

Mange fædre vil faktisk gerne tale med deres børn om menstruation, men de kan være nervøse for, om de overskrider dine grænser ved at spørge. Har du en far, som virker lidt akavet omkring menstruationssnakken, så vis, at du er åben over for spørgsmål. Har du mod på det, kan du forsøge at tale åbent om din menstruation, også når der er cismænd til stede, så de finder ud af, at det hverken er farligt eller hemmeligt. I virkeligheden er de fleste ikke-menstruerende nysgerrige på, hvordan den menstruerende krop fungerer, så måske venter de på, at du sætter ord på det. Fortæl nogle hverdagsting, som at du har fået din menstruation, at du skal ud at skifte tampon, eller at du har muskelsmerter. Det hjælper til at aftabuisere og afmystificere menstruation.

Den store røde verden

I den vestlige verden ses det som en selvfølge, at vi har adgang til bind, tamponer og menstruationskopper, men det betyder ikke, at vi alle har lige mulighed for at få fat i dem. En britisk undersøgelse fra har vist, at hver tiende kvinde i Storbritannien ikke har råd til bind og tamponer.

Derfor er der for nylig kommet fokus på fæmomenet “period poverty” – “menstruationsfattigdom”, oversat til dansk – som betyder, at bestemte grupper af menstruerende verden over ikke har råd til menstruationsprodukter. Period poverty gør, at mange ikke kommer i skole, mens de menstruerer, eller i stedet bruger uhygiejniske alternativer.

Ifølge UNICEF kommer en tiendedel af alle menstruerende ikke i skole en gang om måneden på grund af period poverty. Det bremser ligestillingen, hvis kvinder ikke kommer i skole, da de så ikke har samme muligheder som mænd. Bevægelsen mod period poverty arbejder for, at det skal være gratis at have menstruation. Det har medført, at Skotland i 2020 vedtog at gøre bind og tamponer gratis for dem, der har behov for det. Siden 2016 har der været gratis menstruationsprodukter på alle skoler, universiteter og gymnasier i Skotland. Andre lande har taget andre midler i brug. Frankrig og Spanien har nedsat skatten på tamponer, og England har fjernet moms på bind og tamponer, så priserne på dem falder. I Danmark har det også været på tale at indføre gratis menstruationsprodukter, men politikerne har endnu ikke taget forslaget til sig.

Der findes organisationer, der kæmper for lige vilkår for menstruerende i hele verden. En af dem er She for She, som arbejder for at give unge kvinder mulighed for at tage en uddannelse ved blandt andet at sørge for, at der er bind til kvinder i Uganda. Dansk Flygtningehjælp arbejder gennem kampagnen ”Den tid på måneden” for, at menstruerende i flygtningelejre også har adgang til bind, vand og sæbe.