Pinlige historier: Må jeg låne toilettet?
Hej Vi Unge
Tusind tak for et virkelig godt blad – jeg elsker at læse med! Jeg læser altid jeres pinlige historier, og nu er jeg også klar til at dele min egen, der skete for et par år siden.
Det var i januar, der var megakoldt, og der var sne over det hele. Mine veninder og jeg havde fået fri fra skole, og vi besluttede os for at tage hen på den lokale pizzabiks for at spise.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Jeg ved ikke helt, hvordan det startede, men jeg fik en idé om, at jeg skulle imponere mine veninder med, at jeg kunne spise helt vildt mange jalapenos (dumt, I know!), så vi bestilte en pizza med ekstra – ekstra! – mange jalapenos til mig.
Jeg gik i gang med at spise, og det var sindssygt spicy og ikke specielt lækkert, men jeg fik spist hele pizzaen på rekordtid.
Desværre gik der ikke længe, før jeg kunne mærke, at min mave begyndte at rumle voldsomt, og der var noget, der trængte sig meget på.
Jeg skulle på toilettet, og det skulle være med det samme!
Pizzeriaet havde ikke noget kundetoilet, så jeg spurgte ejeren, om jeg godt måtte låne personaletoilettet, men det sagde han nej til.
Jeg kunne mærke, at situationen var meget kritisk, så jeg løb ud fra pizzeriaet, mens mine veninder bare sad tilbage og var helt forvirrede.
Pinlige historier: "Brugt bind, værsgo!"
Omme bag pizzeriaet var der et par buske, så jeg satte mig ned, tog bukserne af og sked(!) i sneen. Det var SÅ ydmygende!
Efter et par minutter i diarréhelvede gik jeg ind til mine veninder igen og fortalte dem, hvad der var sket.
De var heldigvis megasøde og hjalp mig med at gemme mine efterladenskaber i sneen, men av! Det var simpelthen så pinligt …
Kærlig hilsen pigen, der er stoppet med at blære sig