Alt det seksualundervisningen ikke lærte dig: Ny Vi Unge-podcast ”Ægte” er ude nu
Var seksualundervisningen på din skole heller ikke helt, hvad du håbede på?
Bare rolig, du er ikke den eneste. Og netop derfor vil Vi Unge sammen med content creator og skuespiller Frederik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard i en ny podcast med titlen ”Ægte” forsøge at give dig svar på alt det du ikke lærte i skolen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I den nye podcast "Ægte" skal vi ikke bare sætte kondomer på en flamingopeniser. Gennem 10 afsnit udforsker vi nemlig alt fra onani og nydelse til grænser og samtykke. Og vi lover, at du føler dig klædt bedre på end skolens seksualundervisning.
Podcasten består af 10 afsnit, hvor Frederik Trudslev og Lene Stavngaard udforsker kroppen, kærlighed og seksualitet.
Der udgives et afsnit om ugen, men du kan lytte til det første afsnit af ”Ægte” nu – du finder podcasten i Spotify, eller der hvor du lytter til podcasts. Du kan også lytte til første afsnit lige her:
Afsnit 1 – Forelskelse
Har du haft et crush? Eller prøvet at være forelsket? Og hvad er forskellen på de to følelser – hvis der overhovedet er en? Det og meget mere kommer content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard omkring i første afsnit af Ægte, når de dykker ned i, hvordan det føles at være forelsket og hvilke positive og negative sider den følelse kan føre med sig.
Produceret af Heartbeats
Værter: Fredrik Trudslev & Lene Stavngaard
Produktion og klip: Emilie Westh Wold
Musik: Frej Levin