Det skal du vide om dine kønslæber
Hvad ved du egentlig om det, du har mellem benene? Du har sikkert styr på det meste, men hvad med dine kønslæber?
Læs også: 5 ting du ikke vidste om din klitoris
Mange glemmer nemlig helt, at kønslæberne er en lige så stor del af dit underliv som skeden og klitorissen. Derfor har vi samlet alt det, du skal vide om dine kønslæber lige her.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvad er kønslæber?
Kønslæber er de hudfolder, der omkredser din skede, din klitoris og dit urinrør.
De er unikke
Dine kønslæber er lige så unikke, som du selv er. Der er ikke to sæt kønslæber, der er ens. Faktisk er det ikke engang sikkert, at dine kønslæber er ens på højre og venstre side. Den ene er måske lidt længere eller mørkere end den anden.
Læs også: 5 ting du ikke vidste om det "dernede"
Du har to sæt
Du har to sæt kønslæber - det vil sige fire i alt. Der er to ydre kønslæber, der omkredser de indre, der beskytter din skede. Modsat hvad navnet antyder, kan de indre kønslæber godt hænge uden for de ydre. Det er helt normalt.
De ændrer sig
Dine kønslæber ændrer sig hele livet. Når du kommer i puberteten, vokser de indre kønslæber, og de kommer tit til at hænge uden for de ydre. Det kan være lidt skræmmende, første gang du bemærker det, men det er intet at bekymre sig om.
De har forskellige farver
Nogle kønslæber er lyserøde, andre er brune, røde eller blålilla. Det er helt normalt! Dine kønslæbers farve afhænger meget af din hudfarve.
De viser, om du er tændt
Når du begynder at være seksuelt aktiv, vil du måske lægge mærke til, at dine kønslæber bliver større og mørkere, når du er sammen med en person, du kan lide. Det er fordi, blodet strømmer til dine kønsdele, når du bliver tændt.
Kilder: sexlinien.dk
Få seje facts om sex og drenge her: