Læserne fortæller: Den første gang, onani og seksualundervisning
8. december 2021 lagde vi en undersøgelse ud på Vi Unges story på Instagram. Her spurgte vi jer om jeres holdninger til og erfaringer med sex. Over 1.000 af jer svarede, men undersøgelsen er ikke repræsentativ.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
DEN ALLERFØRSTE GANG
Vi bad jer om at beskrive jeres første gang, og her er nogle af jeres svar.
- Skuffende!
- Akavet, nervøs og glad.
- Meget hurtigt overstået ...
- Underligt, akavet og rart.
- Kort, afbrudt og fint.
- Dårligt, påtvunget og skuffende.
- Av, av og av!
- Kæreste, seng og kærlighed
61 % af jer snakker om sex. Men hvem snakker I med? Allerflest af jer går til jeres venner og veninder, mens flere af jer også snakker med jeres mødre om emnet.
61 % af jer, der har haft sex, har aldrig fået en orgasme sammen med en partner.
61 % har prøvet at onanere. Ud af dem, der har prøvet at onanere, har 48 procent prøvet at få en orgasme, når de har haft sex med sig selv. 52 procent har ikke prøvet at komme i forbindelse med onani.
85 % tænker nogle gange på sex. Men hvornår opstår de tanker egentlig oftest? Ikke overraskende er det forskelligt fra person til person, men nogle af jeres svar lyder sådan her:
- Når jeg møder mit crush eller en, der ser godt ud.
- Hver dag! Hele tiden!
- Når jeg går i seng om aftenen, eller hvis jeg ser en skøn fyr.
- Når jeg ligger alene i sengen, inden jeg skal sove.
- Når jeg er sammen med min kæreste.
- Meget forskelligt, men tit, når jeg har menstruation ...
- Hvis jeg keder mig, og jeg tænker lidt løst ...
DEN FORETRUKNE PRÆVENTIONSFORM
Det er svært at sige “sex” uden også at sige “prævention” – men hvilken bruger I egentlig? Af jer, der bruger prævention, er der allerflest, der foretrækker kondomer og p-piller. Flere af jer svarer også, at I har spiral.
HVAD SYNES DU OM SEX?
- Det kan være det bedste og det værste.
- Det er en helt naturlig ting.
- Det er fint, så længe man er klar til det.
- Det skræmmer mig lidt, men jeg glæder mig så meget til at prøve det.
- Det skal være noget, alle parter siger ja til, og man skal have lyst til det.
- Det virker skræmmende på sin egen lidt mærkelige måde ...
- Sex er mange ting, men det er ikke noget, man skal skamme sig over.
- Det er en god ting. Der skal sættes fokus på sex, også at det ikke kun er sex, når det er med en penis.
- Det kan være kompliceret, men det er dejligt at have sex med en, man stoler på.
- Jeg føler ikke, det er noget, jeg er interesseret i. Det er svært, da mine venner er begyndt på det.
Test: Kan du bestå seksualundervisningen?
32 % af jer har prøvet at have sex. Og hvor gamle var I, da I havde jeres seksuelle debut? Det er megaforskelligt, men svarene spreder sig fra 12 år til 21 år
70 % synes, at seksualundervisningen i skolen er dårlig. Til gengæld opsøger I selv viden om sex. Her er jeres top tre over steder, I søger efter svar:
- MOR ELLER VENINDER
- VI UNGE
75 % siger, at en eller flere af jeres klassekammerater eller venner har haft sex.
40 % af jer føler sig ikke klar til at have sex.
68 % har aldrig haft sex med en anden person. Vi spurgte også: “Hvad er den største årsag til, at du ikke haft sex?” Her kommer nogle af jeres gode svar på det spørgsmål:
- Jeg har ikke mødt nogen, jeg gerne ville være sammen med eller føler mig tryg nok ved.
- Jeg har ikke haft lysten.
- Jeg føler mig ikke klar.
- Jeg har ikke nogen kæreste og er også lidt bange for, om jeg er dårlig ...
- Jeg synes slet ikke, jeg er gammel nok, og så har jeg heller ikke haft lyst endnu.
- Jeg er meget blufærdig og usikker.
- Jeg er nok lidt bange for det ...
- Tanken om det skræmmer mig!
- Min første gang skal være med den helt rigtige. En, jeg stoler på og elsker.
HVAD ER SEX FOR DIG?
Vi bad jer om at beskrive det med tre ord, og I svarede ...
- Intimitet, kvalitetstid, en tillidserklæring.
- Dejligt, følsomt, kærlighed.
- Kærlighed med en partner.
- Kærlighed, hygge, troskab.
- Sjovt, udforskende, følsomt.
- Akavet, rart, tilfredsstillende.
- Intimt, privat, samtykke.
- Grænseoverskridende, romantisk, personligt.
- Ulækkert, mærkeligt og romantisk.
- Vådt, intimt, rart.
- Ikke for mig.
- Bekræftelse, nærvær, intimt.