Ny opfindelse: Snart kan du købe et unisex-kondom
Kondomer er typisk et præventionsform for mennesker med en penis. Det klassiske kondom beskytter mod uønsket graviditet hos mennesker med en skede og livmoder, og så beskytter det også mod kønssygdomme for begge parter. Men nu er der altså kommet et unisex-kondom, som alle køn kan bruge.
Kondomet er ligesom et klassisk kondom, men skiller sig ud ved at have et selvklæbende lag, som gør, at det også kan sættes fast til en skede.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Kondomet – som har fået navnet 'Wonderleaf' – er udviklet af en Malaysisk gynækolog og vil blive sat til salg på brandets hjemmeside til ca. 23 kr. Det sker i december 2021. Om kondomet kun kan købes i Malaysia, eller om man også kan få tilsendt et par Wonderleaf til Danmark, er stadig ikke blevet meldt ud.
En ting er dog sikkert: Verdens første kondom, der kan bruges af alle køn, er her - endelig.