Krop & Sind

Skal I holde pause?

Af Oliver Kokholm Ungermann 3. november 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er det en god idé at holde en pause fra et forhold? Få gode råd til, om I skal sætte jeres kærlighed på standby her!

Overvejer du at sige til din kæreste, at du gerne vil holde en pause fra jeres forhold? Så er der lige et par ting, der er værd at tænke over først!

Tag testen: Er du afhængig af kærlighed?

Det er nemlig meget forskelligt fra forhold til forhold, om det er en god idé eller ej - så tænk lige over de her ting, vi har samlet i galleriet, før I gør noget forhastet.

SkalIholdepause?

Et af de vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du beder om en pause, er: ”Elsker jeg ham stadig?”. Har du inderst inde besluttet dig for, at du ikke har lyst til at være sammen med ham, bør du ikke bede om en pause, men fortælle ham, at I ikke længere skal være sammen. Og husk, at det ingen skam er at miste følelserne for hinanden – det sker hele tiden, og det skal du ikke have dårlig samvittighed over. Men det er ikke fair overfor ham at sætte ham på pause, når du egentlig har besluttet dig for, at det ikke længere skal være ham.
Vil du stadig gerne have pausen, bør du spørge dig selv, hvad den skal bruges til. Hvad er idéen med den, hvad skal den give jeres forhold, og hvordan skal den kunne løse jeres problem(er)? Kan du komme på gode svar på de spørgsmål, skal du selvfølgelig stole på dig selv, men hvis du egentlig ikke kan se en idé med pausen, er det nok bare det smarteste at droppe den.
Kan I løse jeres problem uden at holde en pause? Så må det være at foretrække! Hvis I er blevet uvenner, vil det altid være bedst at få talt ud om problemet, så I ikke brænder inde med noget. Faktisk kan de fleste ting løses, hvis bare man taler om det sammen og forsøger at finde en løsning!
Er du stadig sikker på, at en pause er det rigtige for jer, er det en god idé at tænke over, hvad konsekvenserne ved pausen kan være. Måske bliver han så såret, at jeres forhold ikke kan reddes, eller han kan miste interessen i løbet af pausen, fordi han ikke vil holdes hen. Du bliver i hvert fald nødt til at være klar over, at der ikke er nogen garanti for, at jeres forhold kan sættes i gang igen, når det først har stået stille!
Er I enige om, at I skal tage lidt tid væk fra hinanden, kan det være en god idé også at få afklaret helt præcist, hvor lang tid I skal brug - og om I må være sammen med andre imens. Skal jeres pause være på en uge, to uger eller skal I tage en hel måned for jer selv? Bliv enige om tidspunktet, så I begge ved, hvornår I skal være klar til at give hinanden et svar på, om I stadig har lyst til at være sammen. I kan også aftale en dato, hvor I skal mødes på et bestemt sted. Møder I begge op, betyder det, at I stadig elsker hinanden, og kommer I ikke, er det forbi.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.