Tema: Sommerflirt i Tunesien
Her i sommerferien var jeg i Tunesien sammen med min far og papmor. Det var en fantastisk tur og Tunesien er et skønt land. Det er ikke sidste gang jeg vil tilbage dertil. Menneskerne var rigtig smilende og sociale. De ville alle gerne tale med én. En ung tjener på hotellet, på 16 år, var meget interesseret i mig. Han var utrolig køn. Han var brun i huden (det er tunesere), og så havde han helt sort hår og dejlige brune øjne. Han kiggede meget på mig, når vi var nede og spise.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det hele startede med, at vi ankom til hotellet om aftenen og så kunne vi lige nå at gå ned og spise aftensmad, for vi havde all inklusiv på hotellet. Så kom den den unge tjener og sagde "good evening", men dér tænkte jeg ikke så meget over det, for de fleste siger jo "good morning" og "hello" osv. Den næste aften, hvor vi spiste aftensmad, lagde min papmor mærke til, at han kiggede rigtig meget på mig. Jeg blev ret smigret, da hun sagde det, og hun havde faktisk ret. Han kiggede på mig, når han kunne komme til det. Der gik et par dage, og han kiggede på mig hver evig eneste dag, når vi var nede at spise. Han var jo tjener på hotellet, så jeg så ham kun til måltiderne. Jeg fik øjenkontakt med ham. Han smilte og jeg smilte tilbage. Og efter nogle dage, begynde han at vinke, når han så os sidde ved bordet.
Læs også: Kærlighedshoroskop for juli
En dag, da jeg var oppe og hente dessert, så jeg ham gå over til vores bord, og han begyndte at snakke til min papmor. Jeg vidste ikke, om jeg skulle gå derover i mens han var der, så jeg gik rundt om dessertbordet én gang til, og gik så tilbage til vores bord, da han var gået. Min papmor sad og smilede mega stort, og da min far kom tilbage sagde hun til min far: "Den unge tjener har lige spurgt din datter, om hun vil drikke kaffe med ham, efter han er færdig med at arbejde her kl. 23 i aften." Jeg sad bare og tænkte: "What? Ej, er det rigtigt?! Det passer ikke.. "Men jo, det gjorde det! Min papmor fortalte, at hun havde sagt måske til ham, fordi hun ikke var sikker på om jeg ville. Den aften kunne jeg desværre ikke, for vi var mega trætte og gik tidligt i seng.
Læs også: Find en sommerflirt
Næste dag til frokost spurgte han så MIG, om ikke jeg kunne drikke kaffe med ham efter kl. 23, når han var færdig med at arbejde, og hvad tror I jeg sagde? Jeg sagde selvfølgelig ja! Han smilte og sagde "Thank you". Jeg gik hele dagen og ventede på, at det blev aften. Han smilte som sædvanlig til mig, da vi spiste aftensmad.. Og jeg smilte tilbage. Min far og papmor gik ned og så et show (der var show hver aften kl. 21.45 på hotellet). Da klokken var 22.55, gik jeg hen til spisesalen og ventede på ham. Han kom ud, smilte og så gik vi. Det skal lige siges, at han ikke var særlig god til engelsk, så han forstod ikke altid, hvad man sagde, og nogle gange forstod jeg heller ikke ham - men det var det hele værd! Vi hyggede os, drak dog ikke kaffe (men jeg fik en drink) og smilte meget til hinanden. Han fulgte mig så hjem til hotellet igen og sagde tak for i aften. Han gav mig et kram og han, ja.. Gæt hvad? .... Han kyssede mig på læberne. Ikke et tungekys, men bare et blidt kys på læberne. Åh gud, det øjeblik glemmer jeg aldrig.
Læs også: Guide til det perfekte kys
Det værste var, at jeg skulle hjem to dage efter. Vi blev hentet med bussen kl. 16.45, så vi fik ikke aftensmad. Jeg så ham til morgenmad og tænkte, at jeg ville sige farvel til ham, når vi skulle spise frokost, men... Han var der ikke, for det var ikke hver dag, han arbejdede til frokost. Jeg blev helt ude af den. Kunne jeg så ikke sige farvel? Bussen kom og jeg var ikke glad den dag. Jeg havde ikke fået sagt farvel til ham. I dagene lige efter vi kom hjem, gik jeg hele tiden rundt og tænkte; "lige nu går han sikker og kigger efter mig til måltiderne, uden at kunne finde mig" og "nu har han sikkert fundet ud af, at jeg er taget hjem".
I starten efter vi kom hjem, græd jeg også et par gange, fordi jeg virkelig savnede ham. Jeg savnede det hele. Tunesien. De søde mennesker. Men specielt ham.. Mest ham! Jeg fik ikke sagt farvel. Han var nok en fattig dreng, og havde derfor ikke Facebook. Jeg har derfor ingen kontakt til ham, og det gør mig ondt.
Det var så min sommerflirt, og jeg glemmer ham aldrig. Det gør ondt, at jeg nok aldrig ser ham igen, men han bliver husket med et smil. Jeg håber, at vi snarest muligt kan komme tilbage til Tunesien og bo på det samme hotel, men det er der nok ikke særlig stor chance for, da min papmor og far elsker at rejse til nye steder. Men jeg vil aldrig glemme ham.
Læs også: Læsernes blog: Håbløst forelsket