Karriere

14-årig kvindelig hacker inspirerer piger til en fremtid i cybersecurity

Adele Bennett-Larsen 28. oktober 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Canva
Cybersecurity og hacking er (desværre) ofte forbundet med mandlige ansatte, men det prøver 14-årige Bianca Lewis at lave om på. Læs alt om Bianca Lewis og hendes virksomhed 'Girls Who Hack'.

Bianca Lewis' hackernavn er BiaSciLab, og hendes karriere som hacker startede som 12-årig, hvor hun hackede sig ind i et politisk valgsystem. Hackingen gav hende opmærksomhed i medierne, og Bianca Lewis startede herefter 'Girls Who Hack,' hvor hun igennem YouTube-videoer lærer piger at hacke.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad er en hacker?
Men hvad vil det egentlig sige at være en hacker? Bianca Lewis fortæller på 'Girls Who Hack', at hendes definition af en hacker er: "en person, der kan finde en løsning på et problem, selv hvis det ikke er via den normale vej - en hacker tænker ud af boksen".

Kvinder kan også hacke
Bianca Lewis' passion for virksomheden er at lære andre piger, at de sagtens kan få en karriere indenfor cybersecurity, og at der er brug for dem. Og netop dét er faktisk ikke kun gældende i USA, hvor Bianca Lewis bor.

I Danmark er der nemlig også brug for piger og kvinder, der interesserer sig for IT, softwareudvikling og cybersecurity. IT-universitetet - der bl.a. har efterspurgt flere kvindelige studerende - har de seneste år mærket en stor stigning i kvinders interesse for en karriere i softwareudvikling.

Er du interesseret i at lære at hacke, eller er du blot nysgerrig på emnet, så kan du tjekke 'Girls Who Hack' ud lige her.

Læs mere om