Amerikansk skole forbyder elever at optræde med en Miley Cyrus og Dolly Parton sang
Man fristes til at sige, at "det sker kun i USA", når man hører om en 1. klasse i netop USA, der ikke må synge en sang fra Miley Cyrus og Dolly Parton.
Det drejer sig om sangen "Rainbowland", som, en skole i Wisconsin mener, er for kontroversiel og ikke flugter med skolens politik.
Det skriver NBC.
Det er en lærer fra 1. klassen på Heyer Elementary in Waukesha, der fortæller, at hendes klasse glædede sig til at optræde med sangen til en forårskoncert.
Ifølge lærer Melissa Tempel valgte skolens administration at nedlægge et forbud mod at synge sangen.
"Jeg ved, at hvis vi virkelig prøver, kan vi gøre en forskel i verden. Leve i et regnbueland hvor vi alle er frie til at være lige den vi er", lyder det blandt andet i duetten, der er en LGBTQ+-venlig sang, med de to sangere.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Da forslaget kom om at synge "Rainbowland", skulle den igennem en række instanser for at blive godkendt. Først skulle rektor høres, som måtte spørge hos administrationen, de skulle så gennemgå om sangen harmonerede med skolens politik.
Herefter blev det så bestemt, at Miley Cyrus' og Dolly Partons duet var for kontroversiel til at være en del af skolens forårskoncert.
De blev nægtet abort: Fem kvinder har nu sagsøgt staten Texas
Rektor foreslog i stedet, at klassen kunne synge "Rainbow Connection" fra "Muppetshow", men det blev også afvist af skolens administration.
Her slog forældrene dog hånden i bordet, og klassen har nu fået lov til at synge sangen fra "Muppetshow".
Det er ikke første gang, at skolen i Waukesha må droppe emner, der kan relateres fra LGBTQ+.
Tidligere har det været forbudt at hænge regnbueflag op i klasseværelserne på Heyer Elementary.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.