Facebook Live
Det sker

Dårlige nyheder om Facebook Live

Af Anne-Sophie Uldall Petersen 8. august 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du er glad for at se live-videoer på Facebook, vil du ikke synes godt om det her.

Du har helt sikkert lagt mærke til live-funktionen på Facebook, der giver brugerne mulighed for at lave direkte videoer til deres venner. Funktionen er blevet en af Facebooks største successer, og det betyder, at Facebook nu vil udvide tjenesten.

… på en ret nederen måde.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Derfor skal du IKKE tage tests på Facebook

Facebook er nemlig lige nu i gang med at teste muligheden for at lægge reklamepauser ind i live-videoer. Reklamepauserne skulle kunne komme når som helst og vare omkring 15 sekunder. Det er jo ikke en evighed, men det bliver jo ret irriterende, hvis reklamepausen kommer lige midt i en vigtig del af en challenge eller en anden sjov video, man er ved at se.

Test dig selv: Deler du for meget på Facebook?

Det vides endnu ikke, hvornår (og hvis) reklamepauserne bliver indført.

I galleriet kan du læse facts om Facebook:

15tingduikkevidsteomFacebook

Facebook startede som hjemmesiden ”Facemash”, hvor drenge fra Mark Zuckerbergs skole skulle vælge mellem piger fra samme skole og beslutte, hvem der var flottest. Der gik det op for Zuckerberg, at folk var vilde med at se deres virkelige venner på internettet.
Facebook hed først thefacebook.com.
Smartphone-brugere med Facebook installeret åbner i gennemsnit app’en 14 gange om dagen. Wow!
600.000 gange om dagen forsøger nogen at hacke andres profiler!
Facebook er blåt, fordi skaberen Mark Zuckerberg er farveblind over for rød og grøn, og blå ser han tydeligst af alle farver.
Du kan ikke blokere Mark Zuckerberg på Facebook. Haha!
”Like”-knappen på Facebook blev i første omgang kaldt ”awesome” (”sejt”, red.), inden hjemmesiden startede.
For hvert minut der går, bliver der trykket like 1,8 millioner gange på Facebook!
Og for hver dag bliver der delt 350 millioner nye billeder.
I 2013 donerede Mark Zuckerberg en milliard dollars til velgørenhed, hvilket var mest af alle amerikanere det år.
Disneyland er det sted, hvor flest har ”tjekket ind” på Facebook.
Den gennemsnitlige Facebook-bruger er på 40 minutter om dagen. Vi er der nok lidt mere, hi hi!
Da Facebook startede, arbejdede der en mand ved navn Steve Chen i et par uger. Han fik dog sin egen idé og forlod Facebook. Hans idé hed YouTube.
Mark Zuckerberg synes ikke, det var en god idé at kunne dele billeder til at starte med. Det er nu den mest populære funktion på Facebook overhovedet.
En undersøgelse har vist, at hver tredje skilsmisse i USA har noget at gøre med Facebook. What?!

Læs mere om