facebook
Det sker

Facebook undskylder for kæmpe døds-fail

Af Marie Søndergaard 15. november 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nej, nej, nej. Det her må bare ikke ske, Facebook!

Facebook har helt styr på, hvornår du og dine venner har fødselsdag – og ja, vi indrømmer, at vi egentlig mest husker folks fødselsdage på grund af netop Facebooks reminder. Men forleden mente Facebook også, at den kendte folks dødsdag … FØR de overhovedet er døde!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Det ville du aldrig gøre, hvis Facebook ikke fandtes

Der skete nemlig det, at Facebook havde ”dræbt” tusindvis af deres brugere og opfordrede brugernes venner til at skrive mindeord på deres profiler – selv om folk altså stadig levede i bedste velgående. Vi havde altså fået et kæmpe og meget ubehageligt chok, hvis det var sket for os, at vi blev bedt om at skrive mindeord til vores BFF.

Nu har Facebook så også været ude at undskylde, for de er godt klar over, at det ikke var så heldigt.

- I en kort periode blev beskeder, der var tiltænkt mindesider, fejlagtigt postet på andre profiler. Det var en frygtelig fejl, der nu er blevet fixet. Vi er meget kede af, at det skete, og vi arbejdede så hurtigt som muligt på at få problemet fixet, har en talsmand for Facebook sagt.

Kender du nogen, det skete for?

Herunder kan du læse ting, du måske ikke vidste om Facebook!

15tingduikkevidsteomFacebook

Facebook startede som hjemmesiden ”Facemash”, hvor drenge fra Mark Zuckerbergs skole skulle vælge mellem piger fra samme skole og beslutte, hvem der var flottest. Der gik det op for Zuckerberg, at folk var vilde med at se deres virkelige venner på internettet.
Facebook hed først thefacebook.com.
Smartphone-brugere med Facebook installeret åbner i gennemsnit app’en 14 gange om dagen. Wow!
600.000 gange om dagen forsøger nogen at hacke andres profiler!
Facebook er blåt, fordi skaberen Mark Zuckerberg er farveblind over for rød og grøn, og blå ser han tydeligst af alle farver.
Du kan ikke blokere Mark Zuckerberg på Facebook. Haha!
”Like”-knappen på Facebook blev i første omgang kaldt ”awesome” (”sejt”, red.), inden hjemmesiden startede.
For hvert minut der går, bliver der trykket like 1,8 millioner gange på Facebook!
Og for hver dag bliver der delt 350 millioner nye billeder.
I 2013 donerede Mark Zuckerberg en milliard dollars til velgørenhed, hvilket var mest af alle amerikanere det år.
Disneyland er det sted, hvor flest har ”tjekket ind” på Facebook.
Den gennemsnitlige Facebook-bruger er på 40 minutter om dagen. Vi er der nok lidt mere, hi hi!
Da Facebook startede, arbejdede der en mand ved navn Steve Chen i et par uger. Han fik dog sin egen idé og forlod Facebook. Hans idé hed YouTube.
Mark Zuckerberg synes ikke, det var en god idé at kunne dele billeder til at starte med. Det er nu den mest populære funktion på Facebook overhovedet.
En undersøgelse har vist, at hver tredje skilsmisse i USA har noget at gøre med Facebook. What?!

Læs mere om