Vores mobil-batteri kommer til at lide SÅ meget under det her.
Øhm, hvorfor i alverden har vi først lært det her trick at kende nu?! Det viser sig jo, at Messenger-appen lige blev hundrede gange bedre, for vi har fundet ud af, at der findes et (lidt) hemmeligt spil indbygget i appen!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det, du skal gøre, er at sørge for, du har den nyeste version af Messenger, sende basketball-emojien til en af dine venner, og hvis du så trykker på emojien, er du pludselig i gang med et spil, hvor du skal ramme en basket-kurv. Det er virkelig sjovt (og lidt svært), og så er det sjov tidsfordriv og en grineren måde at dyste med dine venner på!
Herunder kan du se tips til at redde batteriet på din mobil!
10tipstilatreddebatterietpådinmobil
Skru ned for lysstyrkenLyset på din skærm stjæler jo så meget batteri, så skynd dig at skrue ned for lysstyrken, hvis du er ved at løbe tør. Du skal bare gå ind i ’Indstillinger’ og ’Skærm & lysstyrke’.
Slå lokaltjenester fraDet er en rigtig god idé at slå lokaltjenesterne fra, hvis du vil spare på batteriet. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Anonymitet’ og ’Lokaltjenester’.
Find den strømslugende appNogle apps skal bruge meget mere strøm end andre, så hvis du går ind i ’Indstillinger’ og ’Batteri’, kan du finde ud af, hvilke apps der bruger allermest strøm og overveje, om det virkelig er nogle apps, du har brug for, hvis det betyder, at din iPhone megatit er flad på batteri.
Luk alle appsDu har sikkert en masse apps åbne, og det sluger altså batteri. Tryk to gange på ’Home’-knappen, og luk de åbne apps på iPhonen.
Sluk for dine appsSelv om du lukker en app, er der stadig nogle, som står og trækker batteri – som for eksempel Facebook og Twitter. Dem har du sikkert ikke lyst til at slette, men du kan faktisk slukke for dem, så de ikke står og opdaterer hele tiden. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Generelt’ og ’Opdater apps i baggrunden’, og sluk appen der.
Slå push-beskeder fraHvis du får en besked, hver gang din veninde liker dit Instagram-billede, eller dit idol skriver noget på Twitter, så er det klart, at dit batteri bliver hurtigt opbrugt. Slå push-beskederne fra ved at gå ind i ’Indstillinger’ og ’Meddelelser’ og slå meddelelser fra i selve appen.
Slå mobil-data fraHvis din mobil trækker data, bruger den også automatisk strøm. Gå derfor ind i ’Indstillinger’ og ’Mobil’, og slå mobildata fra. Så er du ikke længere på nettet, men du kan stadig ringe og sende beskeder, og du kan være på wi-fi.
Slå visuelle effekter fraHvis du har en baggrund, som bevæger sig, så er det klart, at din mobil bruger meget strøm. Overvej, om du skal skifte til en baggrund, der ikke er dynamisk.
Slå energibesparende funktion tilEn af fordelene ved opdateringen til iOS 9 er, at du kan sætte din mobil på energibesparende funktion, indtil du kan komme til at lade den op. Det betyder, at den ikke står og trækker mails, opdaterer apps, og de visuelle effekter bliver slået fra. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Batteri’, og slå funktionen til.
Sæt tiden på automatisk lås nedEr du en af dem, der ikke lige får låst mobilen, når du bruger den, så kan den faktisk ligge længe og lyse, før den automatisk låser. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Generelt’ og ’Automatisk lås’, og sæt den ned til 30 sekunder.