Et armbånd, som er tilknyttet appen, måler forandringerne i din hjerterytme, og "Pplkpr" kan derfor ranke dine veninder efter måden, din krop reagerer, når du er sammen med dem. Bliver du for eksempel irriteret, mut, nervøs eller anspændt i en af dine veninders selskab, så fortæller appen dig, at du nok ikke burde hænge så meget ud med netop denne veninde.
Til gengæld husker appen dig også på at se de veninder, den tidligere har registreret, der gør dig glad. Win!
Sådanholderdukontaktenmeddinveninde
Kan I ikke overskue store mobilregninger, findes der heldigvis andre metoder i dag. Skype eller FaceTime er ganske gratis at bruge, hvis I har Wi-Fi, så brug det flittigt til at have samtaler et par gange om ugen! På den måde kan I stadig være opdateret omkring hinandens hverdage, flirts og oplevelser. Yay!
Den smarte gule app er altså bare perfekt til at dele de små og sjove øjeblikke i jeres hverdag. Så føles det lige pludselig ikke som om, at hun er så langt væk, når der tikker et snap ind med et fjollet selfie.
Skal en af jer starte på en efterskole, hvor I kun kommer hjem få weekender om måneden? Hvis I er gode til at planlægge forud, kan I sørge for altid at have en aftale, så I får set hinanden. Det behøver ikke være en hel dag, I skal være sammen, men måske kan I bare mødes på en café eller til en kort shoppetur. Bare I ser hinanden!
Uanset om det er dig eller din veninde, der er af sted på en længere rejse, er postkort jeres ven! Selv om det er en smule gammeldags, er det stadig en vildt hyggelig måde at vise et billede af, hvor man er henne i verdenen, sammen med en sød håndskrevet besked.
Hvis I vil sørge for altid at være tæt på hinanden, selv om I faktisk er langt væk rent fysisk, kan I købe en fælles veninde-ting som for eksempel en halskæde. På den måde er der ingen chance for, at nogen af jer glemmer hinanden, for I vil blive mindet om jeres stærke venskab hver eneste gang, I kigger jer selv i spejlet. Og hvorfor skulle I dog også glemme hinanden? Er I gode veninder, skal I nok holde sammen lige meget hvad!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.